| |
Richard Marcus - Storsvindleren
Gennem et kvart århundrede har en vis herre ved navn Richard Marcus snydt sig til en formue på alverdens kasinoer. Marcus er med sine tvivlsomme evner blevet en sand levende legende og dermed vidt berømt – eller berygtet om du vil...
Casinoportalen.dk bringer dig her historien om hans mest brugte trick - et trick der er opkaldt efter en stripper. Meget passende, for det er faktisk lykkes ham at klæde kasinoer af for 5 millioner dollars i løbet af sin ”karriere”.
Det gode tilbud
Det siges, at grænsen mellem genialitet og galskab er hårfin. Lige så hårfin er grænsen mellem at være en dygtig spiller og en dygtig svindler. Spilleren og svindleren besidder mange af de samme evner; de kender spillet som deres egen lomme, de har mod og tør satse, de har is i maven og formår at holde hovedet koldt i pressede situationer, og de ved, når det er tid til at holde inde.
Richard Marcus var da også en glimrende spiller, inden han blev svindler. Yderligere har han også været dealer på et casino, og den viden, han havde tilegnede sig på begge sider af det grønne bord var medvirkende til at besegle hans skæbne.
Richard Marcus passede sit arbejde, da han en dag fik et tilbud fra en mand ved navn Classon. Classon vidste at Marcus havde gode evner inden for casinospil, og tilbød derfor Marcus en plads i sit team. Det var et tilbud, Marcus ikke kunne sige nej til. Han vidste, det var farligt, men Marcus gik alligevel straks i lære som professionel kasinosvindler.
Innovativ Striptease
Classon blev Marcus’ lærer, leder, mentor og faderfigur. Classon lærte Marcus alt, hvad der var at lære om kasinosvindel og opfordrede Marcus til selv at udtænke nogle nye ideer. Det var lige, hvad Marcus gjorde en tilfældig aften, hvor han sad på en stripbar. Mens Marcus sad på stripbaren tog en idé så småt form i Marcus hoved, og idet en stripper sætter sig på skødet af Marcus er idéen en realitet. Marcus opkaldte sit nyeste svindelnummer efter stripperen som sætte sig på ham. Svindelnummeret Savannah var skabt....
Savannah gik ud på at lægge tre røde 5-dollars jetoner i en stabel på roulette-bordet. Det var så lille en indsats, at den ikke fik croupieren til så meget som rynke på øjenbrynene. Men hvis Marcus vandt, ville han springe op fra sin plads og begynde at råbe og skrige af glæde, mens han dansede rundt. Når så dealeren, forundret over, at så lille en gevinst kunne udløse så megen aktivitet, vendte sin opmærksomhed mod Marcus, pegede Marcus på sin stabel og røde 5-dollars jetoner og sagde: ”Ja, hr., det er min brune jeton under de røde der”. Og ganske rigtigt. Når croupieren løftede de tre røde jetoner, ville der ligge en brun jeton med en værdi af 500 dollars.
Croupieren trængte ikke til briller - den brune jeton havde blot ligget under de tre røde jetoner hele tiden. Men de røde jetoner var stablet og skubbet en lille smule længere frem end den brune jeton. Dermed blev den brune jeton usynlig for croupieren.
Hvis der til gengæld ikke var gevinst på den satsning, Marcus havde foretaget, ville han med et snuptag erstatte bunken med de tre røde og den ene brune jeton med en bunke udelukkende med tre røde jetoner i det øjeblik, croupieren vendte sig mod rouletten for at se hvilket nummer der vandt. Dermed ville Marcus kun tabe 15 dollars.
Hele essensen i dette svindelnummer er naturligvis, at croupieren ikke ser den brune jeton under de røde jetoner – og det gør croupieren ikke, fordi den lille forskydning af jetonerne er en genial optisk illusion.
Mesteren taler ud
Svindleriet bragte Marcus vidt omkring. Adskillige kasinoer i Atlantic City, Las Vegas, London og Monte Carlo har givet deres andel til Marcus’ indtjening. For det altafgørende for en god svindler er, at vedkommende ikke tiltrækker sig for meget opmærksomhed.
Mange af de svindlere, som kasinoerne opdager er dårlige spillere, der ser snyderiet som en genvej til den store gevinst. Men de er desperate, dårligt forberedte, og derfor gør de dumme ting, der afslører dem. Marcus var ingen af delene, og desuden arbejde han i et team af svindlere, der alle "dygtige".
Kasinoerne er udmærket klar over, at så længe der er spil, så længe vil der også være svindlere. Derfor bruger kasinoerne en betydelig mængde af de penge, de tjener, på at installere anti-snyd systemer. Et af de våben, kasinoerne bruger, er et system, der kan kende de snydere, hvis billede er lagt ind i systemet. Et andet våben fra kasinoernes side er at anbringe en anordning i jetonerne, der sender et signal til croupieren om hvor mange jetoner den enkelte spiller har spillet og om jetonernes værdi.
Marcus har meget lidt tiltro til de anti-snyde tiltag, som kasinoerne iværksætter.
”Der er ikke en eneste nulevende person, der er blevet taget via genkendelsessystemet. Og de behøver ikke engang tage falske skæg og blå briller på. Det system er ikke bedre end de mennesker, der betjener det.”
”Og der går heller ikke lang tid før snyderne har fundet ud af en måde, så de kan ændre signalet fra jetonerne og dermed narre croupieren”. ”Teknologien kan ikke slå svindlerne. Jeg vil til enhver tid kunne gå ind i et kasino og udføre et af mine svindelnumre og slippe ud derfra, inden de opdager, de er blevet snydt, så vandet driver af dem", siger svindleren.
Richard Marcus' snyderier fik dog en brat ende. Han blev opdaget og sagsøgt, og udgiver i dag bøger om snyderier - en gang svindler, altid svindler!
|
|
