Den danske spillelovgivning fra a-z

Sagens aktører

At det er Danske Spil, der sidder på det danske spillemonopol kommer nok ikke som den store overraskelse for de fleste. Derimod er det måske mere overraskende, at det rent faktisk er det velkendte britiske spilleselskab Ladbrokes, der er en af hovedaktørerne bag den reformering af den danske spillelovgivning, der kan afbryde det spillemonopol, som Danske Spil har siddet på siden 1949.

Sammen med Ladbrokes står også EU, som ønsker fri konkurrence på tværs af grænserne, og derfor ikke vil acceptere den protektionistiske ordning alene baseret på økonomiske hensyn, som det danske spillemonopol i EU’s øjne betragtes som.

Sådan startede det

Tilbage i 2003 ansøgte Ladbrokes Skatteministeriet om at få bevilget en dansk licens til at udbyde sportsbetting til danskerne, lige som Ladbrokes også ønskede at åbne fysiske spillebutikker i Danmark. Dette afslog Skatteministeriet straks, med henvisning om, at der kun fandtes én licens i Danmark i forbindelse med udbydelse af spil, og denne licens besad Danske Spil allerede.

Som svar på dette lagde Ladbrokes i 2004 sag an mod Skatteministeriet. Ladbrokes’argument for at vinde sagen og dermed være med til at ophæve det danske spillemonopol, fandt Ladbrokes i en EF-domstolsafgørelse fra 2003, der siger, at spil er en tjenesteydelse, og ifølge EU skal disse tjenesteydelser have fri bevægelighed i EU-landene på lige fod med varer og arbejdskraft.

Ladbrokes tabte dog sagen i Østre Landsret, da det danske retssystem lagde vægt på, at monopolsituationen udnyttes til at bekæmpe ludomani, hvilket ifølge EF-domstolen, giver et hvert EU-land ret til at fastholde et spilmonopol. Ladbrokes meldte straks ud, at de ville anke dommen til Højeste Ret, hvilket de dog senere dropper. Faktisk vælger Ladbrokes helt at hæve sagen mod Skatteministeriet, da det engelske spilleselskab ikke ser nogen grund til at kæmpe videre mod en lovgivning, der sidenhen er truffet en politisk beslutning om at ændre. Ladbrokes’ daværende danske manager Richard Funch udtrykte sig således:

”Da vi oprindeligt anlagde sagen mod Skatteministeriet tilbage i 2004 var det med målsætningen om at få afskaffet spillemonopolet. En målsætning, der efter mange års kamp nu endelig også er blevet regeringens målsætning (…) Vi er derfor i dag nået frem til den konklusion, at det vil være mere eller mindre formålsløst, at fortsætte en juridisk kamp baseret på at få ændret en lovgivning, som regeringen allerede har truffet beslutning om at ændre”.

EU blander sig og en ny lovgivning tager form

Mens Ladbrokes kæmpede mod det danske spillemonopol valgte EU-kommissionen, som skal sikre korrekt anvendelse af EU-lovgivningen, at sende Danmark en såkaldt åbningsskrivelse for at få klarlagt lovligheden af det danske spillemonopol. I 2006 modtager Danmark en supplerende åbningsskrivelse, og i 2007 sender Kommissionen en såkaldt ”begrundet udtalelse”, hvori Kommissionen beder Danmark om at ændre spilleloven.

I forlængelse af de mange henvendelser fra EU-kommissionen, offentliggør daværende skatteminister Kristian Jensen i april 2009, at regeringen nu arbejder på en ny spillelovgivning, som skal træde i kraft pr. januar 2011. Den nye spillelovgivning lægger således op til en afskaffelse af Danske Spils spillemonopol, og dermed en øget konkurrence på bla. betting, online poker og online casino spil. Lotto og skrabespil vil således stadig høre under Danske Spil.

Licens og afgifter

Et vigtigt parameter i den nye spillelovgivning, som regeringen lægger op til, er at udenlandske spiludbydere skal ansøge den danske stat om en licens til at udbyde deres pågældende spil. Ud over denne licens, som kan koste op mod en million kroner om året, pålægges udenlandske spilleselskaber også at betale en afgift til den danske stat. Denne afgift skal bestå af ca. 20 % af spilleselskabets spilleindtægter.

Ikke overraskende, går der ikke lang tid før regeringens udspil til den nye spillelovgivning kommer i modvind hos de udenlandske spilleselskaber. Regeringens bestemmelse af licensprisen og den høje afgift skuffer på forhånd flere udenlandske spiludbydere, som mener, den danske stat tager sig alt for højt betalt.

DNS-spærring skaber nye problemer

Et andet tiltag i regeringens nye spillelovgivning er den såkaldte DNS-spærring. DNS-spærringen går kort fortalt ud på, at Spillemyndigheden kan kræve at internetudbydere blokerer for adgangen til online spiludbydere, der ikke har betalt licens og afgifter til den danske stat. Denne form for ”censur” og indgriben i brugernes frihed på internettet, har fået den borgerlige tænketank CEPOS til at udtale følgende:

”Flere af de tiltag, der er indført eller foreslået indført for at begrænse ytringsfriheden, må anses for uproportionelle og stærkt betænkelige og har en foruroligende lighed med den slags begrænsninger af internetfriheden, der systematisk indføres i lande som Kina, Iran og Tyrkiet”.

Endvidere konkluderer CEPOS at:

”Mindre alvorlige forseelser såsom ulovlige spil bør ikke kunne medføre begrænsninger i internetfriheden”.

Regeringens udspil med DNS-spærringen gør ikke overraskende teleselskaberne vrede. De mener ikke, at det er deres rolle at agere ”politimænd”, og lukke ned for hjemmesider, som den danske stat ikke ønsker, at danskerne skal besøge. Teleselskaberne mener i øvrigt ikke en gang, at en henstilling fra Spillemyndigheden er juridisk bindende. Ja faktisk mener teleselskaberne, at blokeringen af spilsider er direkte imod dansk- og EU-lovgivning. Talsmand for teleselskaberne og advokat, Lasse Andersen udtaler:

”En henstilling er juridisk uforpligtende. Hvordan kan man straffe os, sandsynligvis med betragtelige bøder, hvis vi ikke følger den?”

Også bankerne er utilfredse med deres eventuelle rolle som ”politimænd”, hvis den nye spillelovgivning bliver en realitet. Bankerne skal således blokere for pengeoverførsler mellem danskere og spillesteder uden licens.

Flere problemer

I december 2010 møder regeringens udspil til liberaliseringen af det danske spillemarked igen mere modvind. Denne gang sker det i forbindelse med, at loven indebærer at ejere af landbaserede spilleautomater samt landbaserede kasinoer stadig skal betale mere end dobbelt så høje afgifter til den danske stat end online casinoer. Dette har nu fået Dansk Automat Brancheforening (DAB) og Royal Casino i Aarhus til at anmode EU-kommissionen om at undersøge lovligheden af spilleafgiftsloven i forhold til EU’s statsstøtteregler.

Formanden for DAB, John Brochstedt udtaler sig således:

”For os handler det først og fremmest om vores medlemmers overlevelse i et frit marked, men også om at et reelt frit marked kræver ens vilkår for alle” udtaler Formanden for DAB, John Brochstedt. ”Når staten giver vores konkurrenter millioner i afgiftsrabat, har de så mange penge til bl.a. markedsføring, at vi er ude af stand til at tage konkurrencen op”.

Også indehaveren af Royal Casino, Jens Richard Pedersen kommenterer afgiftsforskellen:

”Onlineselskabernes massive markedsføring i milliardklassen finansieret af statens afgiftsrabat, vil helt systematisk undergrave vores eksistensgrundlag. Det er helt ubegribeligt, når statens indtægter og støtte til diverse almennyttige formål uden problemer vil kunne opretholdes uden at forskelsbehandle spilleudbyderne”.

Sagaen fortsætter…

Efter sidstnævnte kontrovers mellem regeringen og DAB er det udelukket at den danske spillelovgivning bliver vedtaget 1. januar 2011, da EU nu har indledt en ny undersøgelse af den danske lovgivning. Dermed er der lagt op til i hvert fald halvanden års ventetid på et licenseret system!