EN POKERAFTEN HOS GOLDEN TIGER POKER

LÆS HVORDAN KAGESEN STARTEDE SOM PROF POKERSPILLER

Casinoportalens egen “Kagesen” fortæller her om opstarten som professionel poker spiller. Han fortæller om begejstringen ved online poker og hvordan han selv kom i gang

Top 5 Poker Casinoer i 2016

EN POKER AFTEN HOS GOLDEN TIGER POKER

Søndag den 7. december om eftermiddagen valgte jeg for en gang skyld at smutte ind og spille lidt poker for at få adspredelse fra Blackjack.

Min pludselig begejstring for poker opstod efter jeg havde set udsendelsen om den 29-årige dansker Gustav Hansen, som havde heldet og slog igennem som professionel poker spiller i Las Vegas.

 

Sådan startede jeg

På Casinoportalen havde jeg på listen over nye poker og casino bonusser  læst, at det var muligt at blive tildelt en bonus på 30$ hos Golden Tiger Poker, hvis man vel at mærke gennemspillede for 300$ eller gik igennem 100 raked hænder.

I starten spillede jeg udelukkende på lav bets bordene 0.25$/0.50$, hvor jeg kørte en nogenlunde sikker stil ved at folde på alt som blot var lidt usikkert. På denne måde kom jeg hurtigt igennem de 100 raked hænder. Bonussen fra Golden Tiger Poker kom 5 minutter efter jeg havde opfyldt kravene, hvilket efter min mening er særdeles god service.

På kontoen stod der nu 71.18 spilleglade dollars, og jeg var selvsagt forventningsfuld på hvordan resten af aftenen skulle forløbe.

 

En bemærkelsesværdig poker runde

Kl. 18.58 smuttede jeg ind på ”Blinds April Fools 2$/4$” bordet, hvor jeg blev godt modtaget af de andre spillere. I starten var det primært europæere der sad ved bordet og spillede imod mig, og som det siges rundt om på casinoportalen, så har de europæiske poker spillere ikke samme standard som de amerikanske – den påstand skulle dog senere hen vise sig at være langt fra sand, men mere om det senere.

De første mange hænder spillede jeg forsigtigt, for på den måde at kunne lære mine modstanderes spillestil at kende, hvilket i mine øjne er en vigtig ting, før man eventuelt begynder at bluffe o.lign. Herefter gik jeg for alvor i gang med at spille Texas Hold’Em Poker, og det skulle hurtigt vise sig at jeg havde heldet med mig denne aften.

En amerikansk spiller med nicket Nuwanda joinede bordet, og det tog mig ikke lang tid for at gennemskue ham. De første mange runder raisede han som en sindssyg der ikke havde forstand på spillets facetter, med det resultat til følge at han fik et par lussinger af os andre spillere.

En bemærkelsesværdig runde som fortjener at blive nævnt raisede Nuwanda for 12$ som sidstemand ved bordet, og de eneste der havde nosserne til at calle var parerti og undertegnede. Selv sad jeg med en ganske stærk hånd [Q ; A] inden floppet, så jeg forventede det bedste. Da floppet kommer frem ser jeg til min store overraskelse at jeg har en straight [10JQKA] og better derfor straks 20$ som Nuwanada caller på.

På de efterfølgende kort kommer der ingenting der kan bidrage til Nuwanda’s hånd, hvorved jeg sidder med den stærkeste hånd af os 3 spillere.

Runden endte lykkeligt med at jeg vandt puljen på godt og vel 179.75$, som på det tidspunkt havde været den største pulje på bordet mens jeg havde siddet der.

 

Mit møde med en dygtig bluffer

I de kommende timer op til midnat var spillet vekslende. Her og der tog jeg nogle chancer og brændte nallerne på det groveste, men så var jeg i det mindste den erfaring rigere.



På den gode side af midnat rendte jeg ind i den amerikanske spiller JiggyYobo, som jeg tidligere på dagen havde stiftet bekendtskab med. Grunden til at JiggyYobo skal nævnes i denne sammenhæng er hans forargelige og udspekulerede dog geniale måde at bluffe andre poker spillere på.

Jeg ved ikke om det var manglen på nattesøvn der gjorde at jeg kunne lade mig fravriste en pulje på godt 120$ eller ej. Sagen var at JiggyYobo formåede at bluffe sig til puljen på ingenting, selvom jeg havde to par, damer over 7’ere – hatten af for ham.

I de sene nattetimer chattede vi meget sammen om poker strategier og poker sandsynligheder, sideløbende med at vi spillede poker.

Poker kulminationen

Kulminationen på min poker aften kom meget sent om natten nær kl. 04.30, da søvnen hang tungt i øjnene på mig.

Iceman81 valgt at forhøje med 14$ allerede inden potten var blevet fremvist. Iceman81 havde hele aftenen spillet ekstremt sikkert, da han udelukkende kun gik med når han startede med par eller [A K].

Forinden denne runde havde jeg rippet et par stykker ved at gå med på nogle middel kort og derefter vinde, da de prøvede at bluffe sig til potten. Fast bestemt på at endnu en amerikaner skulle ned med nakken gik jeg med på de 14$, og på floppen vender dealeren 3 3 7, så nu sidder jeg med 3 ens, og iceman81 har formentlig KK eller AA.

Iceman81 lægger ud med at bette, og han hæver med 10$, hvorefter jeg hæver for 20$ og han kigger. På turnet kommer der endnu en 3’er, så jeg sidder nu med 4 ens hvilket er umuligt for ham at slå. Iceman81 checker, og her tager jeg en lille chance og checker også. I denne forbindelse skal det nævnes, at jeg hele aftenen faktisk har spillet med sikkert og kun hævet hver eneste gang jeg har haft gode kort, og iceman81 havde på dette tidspunkt spillet med mig i 2 timer cirka, så han kendte min spillestil.

På The River kommer der en 10’er, og iceman81 hoppede på min lokkemad og raiser straks 44$ i den tro om at jeg ikke har den sidste 3’er. Hans fejltagelse var så, at jeg havde den sidste 3’er. Til mit forbandede held har jeg desværre kun 67$ tilbage på kontoen, så jeg går all-in, hvilket iceman81 også gør. Jeg er ganske sikker på, at hvis jeg havde hævet for 200$, så havde han kigget – uden tvivl.

Straks efter denne dejlige hånd valgte iceman81 at smutte.

Godnat!

I næsten 12 timer havde jeg glemt alt fra det virkelige liv, og sporerne fra en meget lang aften havde for længst sat sig. Endnu med adrenalinet pumpende rundt i kroppen var det tid for mig at smutte til køjs.

Det var så beretningen fra den bedste poker aften i mit liv, hvor jeg endte med et overskud på knap 2.000 kr., men mange erfaringer og oplevelser rigere.

Med venlig hilsen
Kagesen – medlem af Casinoportalen.dk

LÆS MERE OM POKER HER

Vi har en lang række af guides, hvor vi giver dig tips og tricks, så du kan  blive en bedre poker spiller.

Læs f.eks. Texas Hold’em poker bluff eller start med at blive klogere på de basale poker regler