LIVET SOM PROFESSIONEL POKERSPILLER

POKER ER ET MEGET POPULÆRT SPIL, MEN KAN MAN LEVE AF DET?

Casinoportalen har fået et oplysende indblik bag kulisserne i livet som professionel pokerspiller. Vi tager også et kig på drømmen om at gøre pokerspillet til en levevej.

Top 5 Poker Casinoer i 2016

ONLINE POKER

Der har i de senere år været stigende fokus på online pokerspil, og det af medierne glamouriserede liv som professionel pokerspiller. Vi bliver derfor ofte her på Cainoportalen.dk spurgt til råds af nysgerrige pokerspillere, der leger med drømmen om at tage livtag med en karriere som professionel. Ofte kan det være svært at svare fyldestgørende på spørgsmålene, for ofte har de spørgende allerede taget beslutningen og søger bare at blive bekræftet i, at de har gjort det rigtige.

Det er èn ting at spille poker på hobbybasis, men noget ganske andet er at sige sit arbejde op og slå sine folder professionelt i den store pokerverden. Og det gælder både på nettet og offline i den fysiske verden.

Der er særlige fordele ved at spille poker online og i det hele taget at være professionel spiller. Det som mange vil sætte pris på, er muligheden for at være sin egen herre. Man kan bestemme sine egne arbejdstider fuldstændigt, og muligheden for at tage sig en ferie når det passer ind og feriepriserne er billige appellerer til de fleste. At kunne sidde i fred og ro og spille derhjemme i sit eget tempo er et dejligt alternativ til at stå tidligt op hver dag og skulle møde på arbejdet hver morgen.

Der er heller ikke nogen særlig dress-code, så hvis man er sådan indrettet, er der jo ikke noget i vejen for at spille i sin morgenkåbe. Desuden står det èn fuldstændigt frit for hvor man ønsker at spille. Således er hele verden ens mulige arbejdsplads.

INTERNETTET ER DET NYE POKERBORD

Casinoportalen.dk har haft en snak med Henrik, som sidste år forlod et job i en større dansk virksomhed til fordel for pokerspillet. Vi spurgte ham om livet som professionel pokerspiller, og om hvordan det hele startede?

“Jeg havde i flere år leget med tanken om at tage springe og satse på et liv som professionel pokerspiller. Det var nu ikke fordi, at jeg dengang havde en større pokererfaring. Det hele startede med lidt hyggepoker om småpenge med vennerne i weekenderne. Det havde vi meget glæde af, og dengang var det også lige så meget for det sociales skyld. Men da internettet gav mulighed for at spille poker når det passede mig, blev nettet mit foretrukne spillested.

At være pokerspiller full-time er selvfølgelig ikke bare en dans på roser. Når du spiller 10 timer om ugen, kan det være en afslappende hobby. Men når du hver uge sidder 40 timer eller mere foran din computer, så ændrer du din indstilling til spillet. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er træt af at spille poker – slet ikke! Faktum er bare, at du begynder at se på spillet som et arbejde, når du bruger en stor del af din tid på at spille poker. Men sådan er det vel med de fleste ting?” spørger han og virker alligevel helt afklaret.

Casinoportalen.dk spørger, om han har et godt råd til spillere, der har mod på at tage springet?

“Mit råd til andre som overvejer at starte som professionelle pokerspillere må være: Overvej om du kan klare at sidde foran din computer eller ved et pokerbord ude i verden i mange år frem. Det ville jo være en skam at finde ud af, at det slet ikke er dig om et par år. Det ville jo være dumt, at have sprunget fra en måske lovende karriere for at forfølge noget, der måske i virkeligheden havde bedst af at forblive en hobby”.

SPILLETS REGLER

“Jeg tror man skal bygge sig selv som professionel langsomt op. Se at få testet dig selv som spiller. Find ud af hvor dine svagheder ligger, og vurdér om det er noget du kan bearbejde og gøre bedre. Og så er det altid godt at finde nogle ligesindede, man kan dele interessen og erfaringerne med. Nettet er jo fyldt med steder, hvor man kan lære en masse og forums man kan deltage i. Det har jeg selv brugt meget i starten.

Hvis jeg skulle udpege et par bagsider ved at spille poker på fuld tid, så er det nok ferierne. Selv om det er dejligt at kunne vælge hvor mange feriedage du vil have, så skal du huske på, at der ikke er noget der hedder feriepenge eller betalte sygedage. Da jeg arbejdede i mit gamle job, kendte jeg min månedlige indkomst, og hvornår og hvor længe min næste ferie var.

Hvis du vælger at blive professionel pokerspiller, vil jeg foreslå, at du lægger dine ferier, som da du havde et almindeligt job. På den måde kan du tage på ferie, og nyde tiden, uden at tænke på, at du selv betaler din ferie. Men jeg må samtidig sige, at det giver en stor tilfredsstillelse, at kunne sørge for sig selv. At være sin egen chef.

En anden vigtig ting er, at du også skal huske at betale skat af dine pokergevinster. Med mindre du er bosiddende i udlandet, så skal du anføre dit samlede overskud på din selvangivelse. Det var jeg ikke lige klar over da jeg startede!”, siger Henrik og griner.

FÅRENE FRA BUKKENE

Vi takker Henrik for hans tid og spørger om der ellers er nogle erfaringer, som han vil dele med nye spillere?



“Jeg vil da lige minde om, at poker er et spil der desværre også er baseret på held. Selvom du selvfølgelig regner med at vinde store penge som professionel pokerspiller, så skal du gardere dig mod, at din indkomst kan variere meget fra måned til måned. Selv de bedste pokerspillere kan spille i timevis og tabe store summer, og det er dér fårene bliver skilt fra bukkene. Som professionel pokerspiller, skal du kunne håndtere sådanne perioder. Både mentalt og økonomisk. Selvom du forhåbentlig ikke taber ofte, så bliver du nødt til at forholde dig til, at det simpelthen er en del af spillet. That’s the name of the game!”.

Vi ses omkring pokerbordene!


Artiklen er fra maj 2010

Læs mere om poker her

Online vs. offline poker
poker regler