Hvad er LUDOMANI?

KAN DU MÆRKE FORNUFTEN FORSVINDE?

Det anslås at op mod 90% af danskerne spiller. Langt de fleste danskere har et fornuftigt forhold til spil. Men for en mindre gruppe af spillere, bliver spillet og særlig pengespil som casino til et afhængighedsforhold, en lidelse der karakteriseres som ludomani.

Hvad kendetegner LUDOMANI?

Følgende artikel er udarbejdet på baggrund af et interview med Michael Bay Jørsel, centerleder for ludomani centrene i Odense, København og Aarhus.

Ordet Ludomani (ludo: latin for spil; mani: lidenskab) er et dansk populærudtryk for en svær grad af spillelidenskab, hvor den ramte ikke længere har kontrol over sin spillelyst.

Internationalt kendes svær spillelidenskab under begreber som ‘compulsive gambling’, ‘pathelogical gambling’ eller ‘addictive gambling’.

Ludomani minder meget om en OCD (Obsessive-Compulsive Disorder)1 forstyrrelse, hvor den sygdomsramte nærmest styres af sine tvangstanker om spil, hvilket ofte betyder svære personlige omkostninger for den ramte.

Ludomanen er i princippet en person, der spiller for langt mere end vedkommende i virkeligheden har råd til at tabe. Definitorisk kan man sige, at når man er spilleafhængig, er det at komme til at spille, det primære i ens liv – alt andet har sekundær betydning. Ludomanen har tabt kontrollen med sit spil. Han udviser en vis grad af omnipotens og bruger spillet til at eskapere væk fra livets små og nogle gange store problemer. Ludomanen fortsætter med at spille for at vinde det tabte tilbage (chasing), og derved forsøge han at lade det skete være usket, hvilket oftest fører til endnu større personlig ruin.

 

LUDOMANI I DANMARK

I Danmark, er det anslået at op mod 90 % af befolkningen spiller. Langt de fleste danskere har et fornuftigt forhold til spil. Men der er en gruppe af personer der ikke spiller fornuftigt, og det er dem der karakteriseres som ludomaner. Center for Ludomani i Odense anslår, at der er omkring 40.000 ludomaner i Danmark. Hertil skønnes, at der i Danmark er omkring 110.000 problemspillere.

Problemspilleren spiller for store summer nogle gange også for mere, end han har råd til at tabe, men det lykkes alligevel for problemspilleren at holde sin økonomi oven vande. Der kan dog nemt ske en forskydning af disse problemspillere over i gruppen af ludomaner.

Hvor stort er omfanget af ludomani?

Tallene for Danmark er anslået, da man endnu ikke har lavet en prævalensundersøgelse i Danmark. Men der er lavet en større svensk undersøgelse, der løb over 3 år. Den konkluderede, at 2,3 % af den svenske befolkning er ‘spelberogende’ (problemspillere) i et vist omfang og at 1,3 % af de 2,3 % kunne betegnes som ludomaner. Ud af et samlet befolkningstal på ca. 8 millioner svenskere, er der altså tale om et betydeligt antal ludomaner.

I Norge er man i øjeblikket i gang med at lave en prævalensundersøgelse, der følger det samme forskningsmæssige design som den svenske. Man skønner på dette tidlige stadie af undersøgelsen, at der er et sted mellem 50.000 og 75.000 ludomaner i Norge.

Undersøgelser fra England viser, at mellem 0,6 % og 0,8 % af den engelske befolkning lider af ludomani. I USA svinger tallene meget, idet NASPL anslår, at 0,9 % af den amerikanske voksenbefolkning, på et eller andet tidspunkt i deres liv, har været compulsive gamblers. Hertil kommer 1,2 % af befolkning, der kan betegnes som problemspillere.

En anden amerikansk undersøgelse fra den amerikanske stat Mississippi, afslører dog alarmerende tal, idet 2,1 % af statens befolkning ville være at betegne som pathelogical gamblers, dvs. ludomaner.

Til disse tal skal medregnes pårørende til de spilleafhængige. Et australsk studie påpeger, at der for hver ludoman er mellem 5 til 10 pårørende, der er massiv belastet af deres nærmestes spilleafhængighed. Summeres disse tal, kan det samlede behandlingspotentiale i Danmark være enormt.

 

CENTER FOR LUDOMANI I ODENSE

Behandlingen af ludomaner i Danmark foregår på Center for Ludomani i Odense. Centret, der er statsstøttet, modtager hvert år omkring 800 patienter. Heraf henvender cirka 40 % af ludomanerne sig selv til centret, andre 40 % er pårørende til spillere, og de resterende 20 % er forskellige andre forbindelser, såsom f.eks. social- og sundhedsforvaltningen, praktiserende læger, psykologer og arbejdsgivere.

Michael Bay Jørsel beskriver ludomani som en ‘pæn’ form for afhængighed, men påpeger, at der er flere lighedspunkter mellem narkomaner, alkoholikere og ludomaner. Følgevirkningerne ligner i nogen grad hinanden. Selvom der er mange ligheder mellem de store afhængigheder, er der også mindst lige så mange forskelle.

En af de helt store forskelle er, at det at være ludoman er en usynlig afhængighed. Michael Bay Jørsel udtaler; ‘populistisk kan man sige, at spil ikke lugter ud af munden og ikke efterlader nogen stikmærker. Ludomanen har dog i modsætning til de øvrige afhængige et overvejende fast forankret netværk, og en overvejende god kontakt til arbejdsmarkedet eller uddannelsessektoren. Så han er typisk i en situation, hvor han tjener penge eller får penge. Heri tror jeg, at forklaringen findes på behandlingscentrets store succes. Altså når du er i behandling og kommer fra behandling, så er du ikke Palle alene i verden. Du har noget og nogen at vende hjem til. Alkoholikere derimod har langsomt drukket sig baglæns ud af livet i alt for mange sammenhænge, hvilket gør dem langt sværere at behandle’.

HVEM ER i fare for at udvikle LUDOMANi OG HVILKE SPIL ER skal man være særligt opmærksom på?

Spilleautomater er ludomanens foretrukne spil. Omkring 70 % af alle ludomaner nævner spilleautomater som deres primære spil. Derefter kommer spil på casino, som f.eks. blackjack og roulette, efterfulgt af forskellige spil fra Dansk Tipstjenesten, primært odds (spil på sportsbegivenheder).

Mange ludomaner diversificerer deres spil således, at de vælger at spille f.eks. fodbold odds og casino samtidigt, dvs. at samtidigt med at de spiller blackjack placerer de et væddemål på eksempelvis fodboldkampe, så eventuelle tab i spillehallen eller på casinoet kan dækkes af gevinst på fodboldkampen. Begge dele er i sin natur udtryk for en meget irrationel tankegang.

Ludomani rammer flere mænd end kvinder

Erfaringer fra ludomanicentrene i Odense og i København og erfaringer fra hele Norden og Europa viser, at 2 ud af 3 ludomaner er mænd.

Aldersgennemsnittet ligger meget stabilt på omkring 32 år for mænd og omkring 41 år for kvinder. Michael Bay Jørsel ser muligvis en tendens til, at mændene bliver yngre endnu, i takt med at spil om penge på Internettet bliver mere og mere udbredt.

Undersøgelser viser, at ludomaner som oftest er lavt uddannet og ofte hører til i den lavere indkomstgruppe. Michael Bay Jørsel mener, at dette hænger sammen med drømmen om et bedre liv;

“Hvis du er på den og er økonomisk trængt, så er din eneste chance for at leve et liv blandt de unge, de rige og de smukke, for at få den lystyacht, den nye bil, drømmerejsen til Polynesien, det er at gamble. Det er jo også det drømmefabrikken fortæller dig – reklamerne bliver mere og mere bombastiske. Det firma i Danmark, der mig bekendt har det største reklamebudget er Dansk Tipstjeneste. De bruger over 100 millioner kroner om året på markedsføring. Deres reklamer sætter gang i vores drømme om, at det kan lade sig gøre og at der i øvrigt implicit i reklamerne står, at du bare skal blive ved lidt endnu, så bliver det også din tur til at være den heldige. Jeg tror, at en del af forklaringen er, at mangel på penge, eller ikke så mange penge gør, at man bliver mere villig til at satse på, at lykkens ellers noget sjuskede og ukoncentrerede gudinde en bi”.

LUDOMANI OG INTERNETTET

Internettet har endnu ikke affødt det store antal henvendelser til Center for Ludomani. Centeret har samlet modtaget omkring 40 henvendelser fra spillere, der har problemer med spil via Internettet.

Michael Bay Jørsel udtaler om spil via Internettet;

“Jeg ved ikke, om det holder stik på sigt, men den mindre gruppe af spillere via nettet synes at være en helt ny gruppe af spillere. Det er en gruppe af spillere, der normalt aldrig ville spille, idet de anser det for plat, for lavt og de anser risikoen for at blive opdaget i den fysiske verden som for stor. Men på nettet kan man være dobbelt skjult, det vil sige, at de kan spille, uden det bliver opdaget. Det ser også ud til, at det er sket rent tilfældigt. Mens de sad på nettet og surfede, poppede der måske pludselig en eller anden reklame for et Internet kasino op. Spil for 300 dollars gratis – det prøvede de og vandt. Men de blev ved, og tabte pludselig mere de havde vundet. Så gik den samme mekanisme i gang som ved andre spillere, nemlig chasing – man skal have pengene hjem. Så sidder de pludselig med en gæld på 50.000 kroner – og så begynder de at låne penge. Her starter problemerne, som de gør for alle andre ludomaner”.

 

FREMTIDSUDSIGTERNE

Michael Bay Jørsel udtaler sig på følgende vis til spørgsmålet om fremtidsudsigterne, såfremt Dansk Tipstjeneste skulle miste deres spillemonopol i Danmark:

3 tendenser, der skaber øget risiko for ludomani :

  1. Der kommer stadig flere spil på markedet, der bliver endnu mere målrettet mod bestemte dele af befolkningen. Mere varierede spil vil give flere spillere.
  2. Tilgængelighedsprincippet, altså det at vi kan spille 24 timer i døgnet. Kigger vi på historien, skal vi ikke mange år tilbage, hvor man nærmest skulle lede efter spillesteder. Sådan er det ikke længere.

Reklamen, der lokker med, at det blot er et spørgsmål om tid, før du også bliver den heldige vinder.
Spil er i dag uden grænser. Der er kommet mange nye spil til siden liberaliseringen af spillelovgivningen i 1988/89. Denne liberalisering har ikke markant vist en nedgang i eksisterende spil. Flere spil kan komme på markedet, uden at det går voldsomt ud over de etablerede spil.

Spillemonopolet bliver næppe ophævet. Ud fra et ludomani perspektiv er det heller ikke at ønske, eftersom vi med Dansk Tipstjeneste har ordnede forhold.

Derudover bliver der med spillemonopolet, fra lovgivningens side, bliver afsat penge til behandlingen af ludomaner.’


Ovenstående afsnit er fra kandidatafhandlingen “Spil om penge via Internettet”, af Søren Mirzai, Handelshøjskolen i Århus, 18. december 2003. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne afhandling eller dele heraf uden forfatterens skriftlige samtykke er ikke tilladt i henhold til gældende dansk lovgivning om ophavsret. Alle citater skal angives med tydelig kilde til forfatteren.


Du kan læse mere om ludomani på Casinoportalens FAQ. Her kan du finde kontakt informationer til Center for Ludomani i Odense.

Har du problemer så søg hjælp. Lad være med at spille om mere end du har råd til at tabe! Spil er underholdning. Hvis det ikke er det for dig, så tag kontakt til Center for Ludomani, så du ikke ender med at tabe de ting i livet der virkelig betyder noget.

Nyhed: nye forskningsresultater inden for ludomani

En helt ny undersøgelse viser, at kommunikationen mellem bestemte hjerneområder er svækket hos de mennesker, der lider af ludomani. Det fortæller, at sygdommen nok nærmere skyldes en afvigelse i hjernen end en svag karakter, som mange tror.

Et nyt interessant studie, hvis resultater er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, viser, at den manglende selvkontrol i virkeligheden skyldes, at spillerne har afvigelser i hjernen – modsat ikke-spillere.

”Vi har vist, at personer, der lider af ludomani, har mindre selvkontrol end raske mennesker har, og at det er relateret til ændringer i hjernen” siger Kristine Rømer Thomsen, der er ph.d.-studerende ved Center for Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet og har været med til at gennemføre undersøgelsen.

LUDOMANER KUNNE IKKE STOPPE IGEN

Efter at have ladet personer, der lider af ludomani, udføre en opgave, der gik ud på at holde sig selv under kontrol og være fokuserede, nåede forskerne frem til deres konklusion. Under selve forsøget blev deltagerne bedt om at trykke på en knap, hver gang der dukkede et kryds op på monitoren foran dem – med mindre der umiddelbart efter blev vist et nyt billede af en cirkel. Gjorde der det, måtte de ikke trykke på knappen.

Som forventet have ludomanerne meget sværere ved ikke at trykke på knappen, end de deltagere der var raske. Alle deltog i forsøget under lige vilkår. For at forskerne kunne følge godt med i, hvad der skete i hjernen undervejs i forsøget, blev alle deltagere placeret i en MEG-scanner, der kortlagde hjerneaktiviteten mens opgaven blev udført.

SVÆKKEDE OPLEVELSER

Ved bevidste oplevelser er der altid en form for selvbevidsthed, som udtryk for, at det er en person, som har oplevelsen. Det kan både være en ’minimal selvbevidsthed’, der kan bestå af en oplevelse af ejerskab over nogen eller noget, eller det kan være en ’udvidet selvbevidsthed’, som vi ofte ser det i en refleksion af os selv.

Forskerne var især interesseret i at undersøge kommunikationen mellem to bestemte områder i hjernen, man ved, er med til at bestemme og definere selvbevidstheden – det som hjerneforskere kalder for selvet – og som man regner med bestemmer, hvor god man er til at lægge bånd på sig selv. Eller bare styre sig selv i givne situationer.

Ved hjælp af MEG-scanneren kunne forskerne kortlægge de aktiviteter der var, i de områder af hjernen. De kunne derved se hvordan og hvor meget områderne kommunikerede med hinanden.

Forsøget afslørede at beskederne mellem netværkets to vigtigste områder – ’mediale prefrontal cortex/gyrus cinguli anterior’ forrest i hjernen samt ’medial parietalcortex/gyrus cinguli posterior’ bagest i hjernen – var svækket hos personer med sygdommen ludomani.

Sammenhæng mellem ludomani og andre afhængighedslidelser

Arne Møller, klinisk lektor, der også er en del af studiet, har i tidligere tilfælde dokumenteret, at signalstoffet dopamin i meget højere grad var indblandet i de spilleafhængiges valg end i de raske forsøgpersoners.

Ludomaner har som udgangspunkt et lidt for lavt dopaminniveau, der får dem til at længtes efter at få lov til at spille, da det kan booste deres dopaminniveau en smule. Dette gælder dog kun i tilfælde af, at de spiller usikkert og tager risikable beslutninger i stedet for at opføre sig rationelt og tager velovervejede beslutninger.  Det er blandt andet med til at forklare netop hvorfor, at ludomanerne vælger at trykke på knappen i stedet for at holde igen… selv når de ved, det er forkert.

”Vores resultater understreger vigtigheden af manglen på selvkontrol i udviklingen af afhængighed. Uanset om det drejer sig om rusmidler eller spil. For patienterne må det være en hjælp, at vi kan vise, at den manglende selvkontrol er relateret til ændringer i hjernen. Det er med til at understrege, at der er tale om en sygdom”, siger Kristine Rømer Thomsen.

De nye resultater gør ikke kun forskerne klogere på ludomani. De hjælper også med at forså generelle afhængigheder bedre.

Tidligere undersøgelser af både alkoholikere og stofmisbrugere har nemlig også vist svækket selvkontrol ved hjælp af præcis den samme opgave og metode. De danske forskere er de første i verden, der viser denne sammenhæng for ludomaner også.

Fejlen, eller rettere svagheden, ved denne undersøgelse er desværre, at man ikke kan bruge det til at bedømme, hvad der kom først: Altså om den manglende selvkontrol, behovet for risikable træk og ændringer i hjernen skyldes afhængigheden af spil, eller om det var disse træk, der fremprovokerede afhængigheden.

”Vi har brug for flere studier for at kunne besvare de spørgsmål. Det er dog vigtigt at påpege, at vores resultater viser en svækket selvkontrol og relaterede ændringer i hjernen, der er uafhængige af tidligere stofmisbrug. Det tyder umiddelbart på, at det faktisk er ændringerne i hjernen og den manglende selvkontrol, der kom først”, siger Kristine Rømer Thomsen