Annette_15
Har du ikke hørt navnet "Annette_15" har du sovet gevaldigt i pokertimerne, for bag navnet gemmer sig en pige og en præstation langt ud over det sædvanlige. Pigen bag det specielle navn har således formået at gøre det, alle vi håbefulde pokerspillere kun i vores vildeste fantasi tør drømme om, nemlig at vinde den helt store gevinst og gøre poker til en særdeles indbringende levevej.
Et fupnummer
Men hvem er denne pige? Og er der overhovedet tale om en pige? Mange har ment at det ikke er en pige, der står bag det bemærkelsesværdige navn…Resultaterne har simpelthen været for imponerende til, at en kun 18-årig pige kan stå bag, mener flere. Kritikerne tager imidlertid fejl, for den er god nok – det er en pige på kun 19 år, der har lagt sig i spidsen af de aller mest hotte pokernavne i Europa lige nu… En placering som Annette Obrestad fra Sandnes i Norge nyder godt af qua sin WSOPE-sejr i London for nylig.
Nyheden om, at det blev den meget unge Annette fra Norge, der nappede WSOPE-titlen har Casinoportalen for længst kunne berette om i nyhedssektionen. Nu følger vi op med lidt længere baggrundsviden om pigen fra fjeldlandet, som end ikke er gammel nok til at spille på casino i Las Vegas… Læs her hvordan hun noget atypisk startede sin karriere, og læs også om hendes drømme om fremtiden – og jo, en pige der har vundet WSOPE-armbåndsuret kan faktisk godt have flere drømme…
Før Annette Obrestad kunne kåres som vinder af en WSOP-titel på Empire Casino i London måtte hun ud i en fire timer lang og opslidende heads up mod den lokale John Tabatabai, som først gik ned i finalebordets 211. hånd, hvor hans to par (5-6) ikke kunne hamle op med Annette Obrestads tre 7'ere. Sejren indbragte Annette hele 11 millioner kroner og et par rekorder. Annette Obrestad er således den yngste vinder af et af de eftertragtede WSOP-armbånd, og hun er ligeledes den første kvinde der vinder en WSOP main event. Sejren faldt blot 2 dage før hendes 19-årige fødselsdag.
Det startede i bowlinghallen
Annette_15’s karriere startede et helt andet sted end bag computerskærmen, hvor de fleste jo i dag stifter bekendtskab med
poker. Faktisk fik den norske kvinde smag for poker et atypisk sted – nemlig i den lokale bowlinghal. Her havde hun spillet i flere år, da hun en dag så en reklame for et spillested på Nettet. Da hun som helt lille altid havde spillet kort med sin far, uden dog at have specielt gode evner inden for kortspil, tændte reklamen noget i hende, og hun tog chancen og kastede sig ud online spilleverdenen.
Vejen til spil på Nettet blev dog ikke uden forhindringer for nordmanden.
”Jeg spurgte min mor om jeg ikke måtte få lidt penge til at spille for på Nettet. Det måtte jeg ikke, så i starten spillede jeg kun free-rolls, men begyndte efterhånden at vinde rigtige penge, og siden er kontoen bare vokset. Jeg begyndte først at sætte penge ind, da jeg startede med at spille på flere sider – på det tidspunkt havde jeg vel ca. $40.000”, siger hun.
Det store gennembrud kom i 2006, da hun ændrede strategi:
”Jeg begyndte at spille mere aggressivt, og tog flere chancer. Jeg fandt ud af, at det kunne betale sig at tage nogle chancer, og efterhånden kom jeg langt i rigtig mange turneringer”.
Ud over at tage flere chancer og spille mere aggresivt læste Annette_15 flere pokerbøger og læste adskillige artikler om poker. En kombination der tilsyneladende har kunne betale sig. Nøjagtig hvor mange penge Annette_15 har tjent på sine pokerevner vil hun ikke afsløre, men der er ingen tvivl om, at hun er god for et syv-cifret beløb...
Ud med skolen
Annette_15 har vundet så mange pengepræmier, at hun i dag ikke laver andet end at spille poker. Således går hun ikke i skole, for som hun siger:
”Jeg har droppet alt uddannelse. Jeg var så træt af skolen...”.
Denne holdning har vakt opsigt i Norge, og ganske sikkert også hos hendes forældre, men noget kunne dog tyde på, at forældres holdning til deres datters interesse for online pokerspil har ændret sig siden hun for første gang bad sin mor om penge. I dag støtter de hende nemlig i hendes karriere, og udtaler:
”Vi er vældig positive over for Annettes valg. Vi støtter hende, og vi ved, at hun gør det godt, og at hun ikke ødsler sine penge væk”.
Måske gør Annettes forældre fornuftigt i at holde sig gode venner med deres datter. I hvert fald har Annette_15 planer om at bruge noget af gevinsten fra WSOPE til at købe et nyt stort hus til sig selv og sine forældre. Hvad pengene ellers skal bruges til har hun ingen planer om.
Mon ikke Annette med tiden kommer på nogle gode idéer til hvad de mange rare millioner kunne bruges til? I hvert fald har hun ikke gået og troet på, at hun en dag skulle gå hen og vinde en så stor gevinst. Om sin egen præstation siger hun:
Det er helt vildt. Hvad skal jeg sige? Jeg havde aldrig troet det her skulle ske. Endvidere siger hun: Det betyder helt vildt meget for mig. Det er det bedste der kunne ske. Det er den største turnering.
Mon ikke vi kommer til at se meget mere til Annette Obrestad i fremtiden? I hvert fald har hun nu markeret sig så voldsomt i live-turneringer, at ingen længere kan være i tvivl om, at der ikke er tale om et fupnummer. Annette_15 er en pige en pige som virkelig kan sit kram.