TEXAS HOLDEM Poker REGLER

Poker regler til TEXAS HOLDEM POKER – for begyndere

Er du begynder ud i Poker, så fortvivl ikke, alle kan blive en god pokerspiller, hvis man lige for poker reglerne på plads. Målet i Texas Hold´em Poker er, at danne den bedste femkorts pokerhånd med en kombination af 2 kort, som kun du får tildelt, og fem fælleskort, der bliver lagt frem på bordet.

Vælg din poker live dealer

Kortene i Texas Holdem Poker kaldes henholdsvis hole cards (dine egne kort) og community cards (de fælles kort, der ligger på bordet). Dine hole cards får du på én gang ved spillets start, mens de 5 community cards afsløres løbende gennem spillets 4 budrunder. Reglerne i poker er simple. Har du den bedste hånd efter de 4 budrunder, vinder du potten.

 

Top 5 Poker Casinoer i 2016

Hvad er en poker pot?

Poker potten, eller puljen som den også kaldes, er det samlede beløb, deltagerne har lagt på bordet i hver af budrunderne.

Du kan også vinde med en dårlig hånd, hvis alle modstandere opgiver.

Har du brug for at få det visualiseret helt kort, er der en god video, der illustrerer konceptet i Texas

Hold’em her.

 

FØR DU GÅR IGANG med Texas Holdem Poker

Før vi gennemgår de 4 budrunder som reglerne i Texas Hold´em Poker er bygget op omkring, er der nogle informationer og termer, du bør kende. Ellers giver vores gennemgang af spillets runder ingen mening for dig.

DEALER-BEGREBET i Poker

I Texas Hold´em Poker skiftes man til at være dealer. Skiftet sker efter hvert spil og foregår i urets retning.

Dette gør man for at imødekomme, at alle spillere har lige vilkår.

Dealeren er markeret med et symbol, som oftest er en brik med bogstavet b.

Small blind og Big blind

Spillet er bygget op omkring positionerne omkring dealeren, samt begreberne ”small blind” og ”big blind”.

Disse blinds kan betragtes som en tvungen indsats og dermed et beløb, som man kan ikke undgå at betale, hvis man vil spille med i hånden.

Blinds er med i spillet for at sætte ”gang i tingene”.

Reglerne til Hvornår du er ‘blind’

Når du sidder lige til venstre for dealeren er reglen i Texas Holdem Poker at du betegnes du som ”small blind”. Sidder du 2 pladser til venstre for dealeren er du ”big blind”.

Inden de 2 hole cards gives, skal kun ”small blind” og ”big blind” lægge den tvungne indsats i potten. Sidder du ved et $1/2 bord, skal du som ”small blind” betale halvdelen af mindsteindsatsen. Mindsteindsaten er i dette tilfælde $1, så small blind skal betale $0,5. ”Big blind” betaler mindsteindsatsen, altå $1.

Når dette er på plads, skal der gives kort, og spillets 4 runder kan begynde.

DE FIRE BUDRUNDER I POKER

Hver budrunde i Texas Holdem kan ses som midlet til, at der kommer penge i den pulje der spilles om. I hver budrunde vurderer spillerne sine kort og sine muligheder for at være den spiller, som ender med at have den bedste pokerhånd når sidste budrunde er færdigspillet.

I disse runder vil du støde på ord som, raise, calle, checke og ”folde”.

  1. Raise
    Du øger størrelsen på det aktuelle bet, som kræves for at spille med. Alle efterfølgende spillere skal ‘call’ på det nye beløb, hvis de ønsker at fortsætte i spillet.
  2. Call
    Du går med på en anden spillers ‘bet’ eller ‘raise’. Med andre ord, matcher du den indsats, der lige er lavet ved bordet.
  3. Fold
    Du giver afkald på enhver chance for at vinde den aktuelle pot. Folder du i pre-floppet er du altså ude i alle tre følgende budrunder.
  4. Check
    Hvis ingen har lavet en indsats i poker før det bliver din tur, og hvis du ikke selv ønsker at lave en indsats, så kan du melde ”check”. Turen går nu videre til den næste spiller.

FØRSTE BUDRUNDE

Sådan begynder spillet. Det hele starter med et pre-flop i poker.

Pre-floppet

Dealer uddeler 2 kort (hole cards) til hver spiller. Disse 2 er dine personlige kort og vises ikke til modstanderen.

På nuværende tidspunkt er ingen af de 5 fælleskort (community cards) lagt ned endnu.

Spillet starter ved at spilleren som sidder til venstre for ”Big Blind” melder. Spilleren kan vælge enten at:

  1. Call (gå med)
  2. Raise (forhøje)
  3. Fold (give op)

Herefter følger de resterende spillere trop i urets retning.

Hvis en eller flere spillere har raiset, fortsætter budrunden indtil alle spillere har enten callet eller foldet. En spiller må ikke raise to gange i træk medmindre en anden spiller i mellemtiden har raised.

Det er normalt, at der kun raises op til tre eller fire gange i løbet af en budrunde. Budrunden slutter når alle har betalt lige meget. Lær mere om Poker pre-flop strategier, og hvordan du bedst muligt udnytter dine poker hænder.

ANDEN BUDRUNDE i Texas Holdem Poker

Floppet

Nu bliver de 3 første af de i alt 5 fælleskort (community cards) lagt ned bordet, så alle spillere kan se deres værdi.

Disse 3 kort må bruges af alle aktive spille ved bordet til at danne den mest optimale hånd i samspil med de 2 personlige kort. De spillere, som på nuværende tidspunkt har valgt at folde, er ikke længere med i spillet.

Spillet i denne budrunde starter ved at første spiller, som sidder lige til venstre for dealeren. I denne runde kan spilleren også vælge at checke. Checker den første spiller, kan den følgende spiller også checke. Så snart en spiller har bettet, kan efterfølgende spillere kun:

  1. Call
  2. Raise
  3. Fold

TREDJE RUNDE

Turn

Når budrunden for floppet er ovre, skal det fjerde community card vendes. Dette kort er ”Turn”-kortet. Budrunden starter ved spilleren umiddelbart til venstre for dealeren i urets retning. I denne budrunde gælder samme regler, som ved forrige budrunde. Der er dog én vigtig undtagelse, nemlig den at størrelsen på minimumsbettet nu er $2 (hvis du spiller på et $1/2 bord)

FJERDE RUNDE

River

Efter turn-runden vendes det femte og sidste community card med billedsiden op, så alle spillere kan se det. Kortet der vendes er ”River”-kortet.

Budrunden begynder igen, og det er endnu en gang den første aktive spiller til venstre for dealeren, der starter.

SHOWDOWN i Texas Holdem Poker

Vis dig frem

Reglerne i poker siger, at når alle 4 budrunder er ovre, og der stadig er mere end én spiller tilbage, skal det afgøres hvem der vinder runden og dermed potten. Dette afgøres i ”Showdown”.

Showdown er kendetegnet ved, at alle spillere skal fremvise deres kort. Den spiller der placerede et bud sidst skal vise sine kort først, og derefter forsætter det i urets retning.

Har en spiller en hånd, som er svagere end dem som afsløres kan spilleren ”mucke” sine kort. Dette betyder blot at man ikke viser hvilke kort man sidder tilbage med.

Sådan vinder du potten i Texas Holdem Poker

I tilfælde af identiske hænder vil potten blive ligeligt delt mellem de spillere med den bedste hånd. Reglerne for Texas Hold’em siger, at alle kulører har den samme værdi, så delte puljer er mere almindelige i Texas Hold´em Poker end i andre varianter af poker.

KOM I GANG MED AT SPILLE TEXAS HOLD’EM POKER

Eller blive endu mere skarp til Texas Hold’em Poker ved at læse mere her:

Texas Hold’em Bluff

Texas Hold’em Sandsynligheder