TEXAS HOLDEM poker strategi - udnyt dine hænder rigtigt

Der ligger masser af strategi bag Texas Holdem Poker. Tiden er nu inde til at fortælle lidt om hvordan man bliver bedre til at kunne se, hvad man skal spille på, uanset hvilke poker hænder man starter ud med,  og hvilke Texas Holdem hænder man skal smide væk.

Vælg din Texas Holdem live dealer

Vi starter med at kigge på spillet ved et 10-mands bord, lige efter man har fået sine to “pocket cards” altså “pre-flop”. For at kunne vinde i poker er du nødt til at have en fundamental viden om hvilke kort du skal spille på.

Top 5 Poker Casinoer i 2016

Start ud med en god strategi

I Texas Hold’em Poker er du som spiller udstyret med et privilegium, som tillader dig at smide kortene GRATIS inden spillet egentlig går i gang. Denne fase af spillet kaldes Pre-flop, og her er det kun de spillere som tilfældigvis sidder på positioner hvor der skal smides “Blinds” i puljen som helt sikkert skal af med chips. Dette giver alle spillerne mulighed for at smide dårlige kort (folde) og udelukkende spille på gode kort.

Blinds kort fortalt

Kort fortalt er Blinds et pengebeløb, spillerne i poker skal investere efter de har fået kort af dealeren. Ikke alle skal bidrage med et Blind. Der er to typer af Blinds i Poker. Den lille blind skal lægges af den spiller, der sidder til venstre for dealeren, og big blind, skal lægges af den spiller, der sidder til venstre for den lille blind spiller.

Poker kræver tålmodighed, da omkring 80 % af de mulige Pre-flop poker hænder ikke bør spilles (ved et 10-mands bord).

Hvis du mestrer pre flop fasen i Texas Holdem Poker, er du som udgangspunkt godt stillet hver gang du beslutter dig for at spille. Det er alfa og omega at du kan kende de dårlige kort og dermed folde inden du kommer for langt ind i spillet, men det alene gør dig ikke til en god spiller. Det er blot en forudsætning for at du kan blive det. Læs også hvordan du aflæser din modstanders signaler i pre-flop her.

VÆRDIFULDE HÆNDER i Texas Holdem

Man kan opstille en tabel med en klassifikation af udgangshænderne. Her er kun medtaget de værdifulde hænder, hvorfor de hænder som mangler altid bør foldes.

Klassifikation er baseret på hænder ved fulde 10-mands borde, hvis man er færre så vil skemaet se anderledes ud, da flere hænder vil blive bedre.

Når du har styr på, hvilken værdi dine pokerhænder har, kan du begynde at spille efter kortenes rang. Du kan se rangeringen i skemaet herunder.

Rank   Hånd
 1   A+A, K+K, Q+Q, J+J, A+Ks
 2   10+10, A+Qs, A+Js, K+Qs, A+K
 3   9+9, Q+Js, J+10s, K+Js, A+10s, A+Q, K+Q
 4   8+8, K+10s, A+J, Q+10s, A+10, K+J, J+9s, 10+9s, Q+J
 5   Q+9s, K+10, Q+10, J+10, 7+7, 6+6, 5+5, J+8s, 9+8s, 10+8s, 8+7s, 9+7s
 6   10+9, 7+6s, J+9, 8+6s, 10+7s, 6+5s, 5+4s, A+xs, Q+8s
 7   4+4, 6+4s, 7+5s, 9+8, 7+8, 3+3, 4+3s, 6+5, 5+3s, 2+2, K+xs, Q+8s
 8   A+9, K+9, Q+9, J+7s, J+8, 7+6, 4+2s, 5+4, 3+2s, 9+6s, 8+5s, 7+4s, 10+8

 s= suited / samme farve | x = et kort under 10

Som udgangspunkt kan du spille alle hænder med rank 1-5, hvis ikke der er forhøjet foran dig. Du bør dog i tidlig position kun spille på rank 1-3 hænder.

Har du allerede én indsats ude, kan du desuden ‘call’ hænder med rank 4. Dog bør du principielt altid søge efter grunde til at folde frem for grunde til at ‘call’, når dine modstandere fortæller dig at de har gode kort ved at raise. Du vil i længden ikke kunne slå J+J med Q+J eller andre lignende situationer. Generelt bør du tilstræbe at være med i så få af disse situationer som muligt, hvor du ikke har den bedste pre-flop hånd.

Ved at benytte din nyvundne viden om position samt kravene til din hånds styrke, kan vi opstille følgende regler for et sikkert pre-flop spil:

  • Spil kun, hvis din hånd har rank 1-3, og du sidder i tidlig position
  • Spil kun, hvis din hånd har rank 1-4, og du sidder i mellem position
  • Spil kun, hvis din hånd har rank 1-5, måske 6, hvis du sidder i sen position.

Nu har vi givet retningslinjerne for, hvordan du bør spille pre-flop. Det er naturligvis kun retningslinjer, og enhver kan jo have en anden holdning til denne angrebsvinkel på spillet.

Det vi fokuserer på her er at sikre begynderen et lav-risiko spil frem for at komme med mere avanceret pokerteori. Er du interesseret i mere avanceret strategi, så læs vores guide, Texas Hold’em Sandsynligheder

Hvilke HÆNDER skal jeg raise/calle på?

Rank 1

Du bør altid forhøje (raise) med A+A, K+K, Q+Q, J+J, A+Ks. Du bør også forsvare dig med et re-raise i det tilfælde, at en anden spiller har forhøjet inden din tur. Det at du vælger at forhøje, ikke bare øger puljen, men forsvarer også din hånd ved at tvinge de spillere, som ikke har en specielt god hånd ud af spillet inden floppet, og derved skal du ikke spille mod så mange. Dette styrker også din hånd.

Rank 2

Her bør du også raise med 10+10, A+Qs, A+Js, K+Qs og A+K. Derimod bør du overveje det grundigt, hvis der allerede er forhøjet før det er din tur, eller hvis en spiller efter dig re-raiser. Hvis det er tilfældet kan du vælge at calle eller folde – du skal gøre det igen ud fra hvordan du læser din/dine modspiller(e).

Rank 3 og 4

Her kan du principielt calle fra alle positioner, men vær dog forsigtig med at calle med rank 4 hænder, hvis du sidder i en tidlig position. Hvis du vil spille sikkert og ikke har den store rutine, så smid alle hænder med rank 4. Du bør under alle omstændigheder folde en rank 4 hånd, hvis der er blevet raiset før din tur.

Rank 5 og 6

Her kan du principielt også calle, men begræns det til de hænder, hvor du sidder i sen position. Du har hårdt brug for den information du kan samle op fra de andre spillere. Bliver der forhøjet foran dig, bør du altid folde uden at tøve.

Rank 7 og 8

Fold! Du bør aldrig spille disse hænder da du i det lange løb vil tabe mange penge, hvis du spiller dem. Selvfølgelig kan du være heldig, men matematisk set er det ikke fornuftigt.

Hvilke hænder skal JEG HOLDE MIG FRA AT SPILLE PÅ i Texas Holdem?

Du bør som udgangspunkt altid holde dig fra at spille på hænder rank 6, 7 og 8 samt på alle de kombinationer, som ikke er nævnt i poker skemaet herover.

Begynderen vil jo typisk synes at en A+9 eller 10+9 hånd er værd at spille på, men kast lige et blik på skemaet igen.

Du kommer langt, hvis du holder dig til de grundlæggende regler.

POSITION VED BORDET i poker?

Din position ved bordet har strategisk betydning for dit spil. Man taler om klasser af position ved et poker bord, og ved et fuldt besat 10-mands bord deles der op på følgende måde:

  1. Tidlig position: Spillere som sidder som nr. 3-5 efter “Dealer Button”
  2. Mellem position: Spillere som sidder som nr. 5-7 efter “Dealer Button”
  3. Sen position: Spillere som sidder som nr. 7-10 efter “Dealer Button”.

Texas Holdem Poker er et videnspil

Spillet skal altså spilles på baggrund af den viden du har om dine modstandere i spillet.

Derfor er din position meget betydende for, hvilke poker hænder du bør spille på, samt hvilke du bør folde. Dette skyldes naturligvis at den spiller, som sidder umiddelbart til venstre for small blind, skal starte med at melde ud. Han har kun sine egne “pocket cards” at basere sit udspil på. Det er ikke meget at bygge på, og derfor er det meget risikabelt at spille på poker hænder som har højere rank end 3. Den næste har naturligvis lidt mere information at bygge sit bud på og den næste igen endnu mere osv. Sidder man derfor i sen position, har man rigtig god mulighed for at afgøre, om man bør gå med eller smide kortene.

Eksempel på positioner ved poker bordet

Et eksempel kan være at sidde i tidlig position med 4+4 på hånden og calle for senere at blive raiset af en spiller som sidder senere i spillet. Hånden er simpelthen ikke god nok til at svare igen på raiset med og vil derfor koste dig penge.

Du kan undgå situationen ved konsekvent at folde hænder med rank 4 eller derover når du sidder i tidlig position. Sidder du derimod i sen position, kan du ud fra de andres meldinger måske tillade dig at calle med den samme poker hånd, som du bør folde i tidlig position.

Kicker-problemet i poker

Vær også opmærksom på at poker hænder som A+X, K+X, Q+X og J+X ikke bør spilles.

Du vil, ved at spille disse hænder, tit og ofte støde ind i at din modstander har en højere “kicker” end dig. En kicker, er det kort i en hånd, som ikke indgår i et par. Sidder du f.eks. med A+3, er din 3’er din kicker. I tilfælde af, at flere spillere har det samme på hånden, afgør kickeren hvem der vinder spillet. Så sidder du med A+3 og din modstander med A+4 vinder din modstander på kickeren.

Dog gælder det, at visse hænder fra rank 6, 7 og 8 kan spilles, men du skal sikre dig følgende, inden du giver dig i kast med det:

  • Du bør kun spille rank 6, 7 eller 8 hænder, når du er i sen position
  • 5 eller flere har call’et før din tur
  • Kun hvis der ikke er raiset før det bliver din tur

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt er der en overvejende sandsynlighed for at du får smæk hvis du caller med hænderne.

Hvis du alligevel vælger at spille på hænder fra rank 6, 7 eller 8, så vær klar til at folde uden at tøve, hvis ikke floppet giver dig det/de kort du søgte.

Sidder du med A+Xs og floppet viser et nyt A, men ingen i den kulør du søger, bør du altid betragte din hånd som slået. Du skal være klar til at folde, hvis en anden spiller byder, og du ikke kan læse ham. En af de hyppigste fejl en pokernovice begår er at gå med på en sådan hånd. Den burde være foldet, da den efter al sandsynlighed er slået. Kan du undgå at falde for disse “gode” hænder, vil du med garanti undgå mange ærgerlige nederlag, som du vil være tilbøjelig til at tilskrive held hos dine modstandere.

Enhver hånd har en given procentvis chance for at vinde. Mange call’s før det er din egen tur bevirker, at du får hvad der kaldes korrekt “pot-odds”. Der skal helst være en fornuftig balance mellem håndens sandsynlighed for at vinde, og det beløb du vinder, hvis du rent faktisk får de(t) ønskede kort, ellers bør du ikke deltage i spillet.

Det skal kunne betale sig at løbe den risiko, det er, at være med på marginale hænder. Derfor vil det matematisk aldrig kunne svare sig at gå med, når du har en marginal hånd, og du sidder i tidlig eller mellem position.

Hvad hvis mine kort er suitede?

Sidder du f.eks. med A+5s, er det vigtigt, at du ikke overvurderer betydningen af dette.Der er kun 7 % chance for at ramme en flush på floppet.

Som udgangspunkt bør du aldrig spille på suitede kort, som du ikke ville spille på, hvis de var i forskellig kulør (off-suit). Dog kan disse hænder være udmærkede at få, når man har Small eller Big Blind, da man så sidder i sen position og alligevel er tvunget til at lægge en indsats i puljen. De andre har svært ved at vide, hvad de er oppe imod i et sådant tilfælde.

Men vær altid klar til at folde efter floppet, hvis ikke du rammer de ønskede kort.

Undgå at fiske efter det sidste kort

En væsentlig grund til ikke at overvurdere værdien af suitede kort er desuden, at du har brug for tre af den pågældende farve blandt de fælles kort for, at en flush-hånd opnår sin (stærke) værdi. Dette vil ofte få en til at “fiske” efter det sidste kort, hvilket er meget dyrt i længden.

Så næste gang du har foldet en hånd der faktisk var blevet til en flush og du ærgrer dig herover, så husk lige på alle de gange, hvor du har undgået at betale forgæves for et sidste kort som alligevel kun kommer ca. 1/3 af gangene! Vær ikke en fisk – dette er begynderens mest beklagelige og dyreste fejl.

Andre ting som spiller ind, men som er sværere at give konkrete anvisninger på, er bl.a. hvor aggressive eller passive de andre spillere er, samt hvor stor risiko du egentlig er villig til at løbe.

Her kan det være interessant for dig, at læse mere om hvordan du bluffer dine modstandere i Casinoportalens guide til Texas Hold’em Bluff.

Kom igang med Poker

Kom igang med Texas Holdem Poker. Når du har du lært at bruge dine poker hænder på en strategisk fordelagtig måde, så er du klar til at komme igang med poker. En god måde at starte med poker på, er ved at tage i mod en såkaldt velkomst bonus. Lige nu får du en velkomst poker bonus til Unibet Poker på 100 kr. Hent din 100 kr poker bonus hos Unibet >>.