VERDENS STØRSTE ONLINE CASINO

VI UNDRER OS… HVAD ER VERDENS STØRSTE ONLINE CASINO?

Denne ældre artikel giver et godt indblik i, hvorledes verdens største online casino blev til – Casino On Net. Læs hvordan en simpel idé blev til et gigantisk foretagende.

Top 5 Casinoer for spilleautomater med free spins i 2016

Online Gambling’s Mr. Big

John Anderson’s Internet casino er allerede en pengemaskine. Hvis bare han kunne overtale den amerikanske kongres til at lovliggøre online casino spil i USA…

“Der er noget lyssky ved denne online casino industri,” havde advarslen fra en investeringsrådgiver fra Merrill Lynch (MER) investeringsbanken lydt. Nu en november aften i hotel lobbyen på London’s Landmark hotel sad jeg og ventede på at møde den personen der står for driften af verdens største online casino. I dette øjeblik lød advarslen fra bankmanden ikke helt ved siden af. De få personer indenfor online casino industrien der har mødt direktøren for verdens største casino nægtede at tale om ham. Hans organisation er spredt rundt over hele verden under navne som Cassava Enterprises og Virtual Holdings og de svare ikke på e-mails.

Det tog mig uger bare at lære hans identitet at kende og i denne forbindelse hørte jeg flere gange rygter om forbindelse til den russiske mafia og porno industrien. Han taler aldrig med pressen – men nu kunne han ankomme hvert øjeblik det skulle være. Han ville sikkert ankomme i en Rolls Royce iført guldkæder og bodyguards i lange rækker. Højest sandsynligt ville han slet ikke komme.

Så, ind kommer John Anderson. Med lidt uglet sort hår og store runde stål briller ligner han nærmest lidt John Lennon. Han er alene, jakken er knappet op og han taler med en flad klinisk præcision nærmest ligesom en revisor – hvilket det senere også viser sig at han er.

Rygterne om mafia forbindelser og porno penge viser sig hurtigt at være noget sludder. Mens han drikker en sodavand i hotellets lobby forklarer Anderson hvordan han er oplært gennem 26 år indenfor hotel og casino branchen og hvordan han blev direktør for den pengemaskine han nu står for at forme – 888 Casino.

50 mio. dollars

Anderson’s online casino tjente sidste år omkring $50 millioner, det svarer til hvad et stort “rigtigt” casino i Las Vegas tjener og er mere end hvad andre Internet firmaer tjener – med undtagelse af en håndfuld rigtig store Internet firmaer.

Analytikere vurderer at omsætningen i 2002 var omkring 200 millioner dollars og udtaler at firmaet er det største casino indenfor den hurtigt voksende online casino industri med en omsætning på 4,2 milliarder dollars om året. Anderson, 52, har fundet en særlig sofistikeret måde at tjene penge på det lukrative område af ‘spillere der spiler hjemmefra’.

Anderson udtaler ” Det er den perfekte forretning, der er et stort cash flow, ingen distribution og inden brug for fast ejendom. Det er den perfekte forretning”.

Ind i dagens lys

Faktisk er der et par mangler ved denne forretning. Mere end halvdelen af Casino On Net’s kunder er fra USA og deres Justitsministerium fastholder at det er ulovligt at modtage væddemål online fra indbyggere i USA. I Kongressen har kritikere talt imod online hasard spil og de presser på for at få vedtaget strengere love og beskylder endda Internet casinoer for at hvidvaske penge til terrorisme.

“Ligner jeg en penge-hvidvaskede-terrorist? Spørger hr. Anderson mig, med en tyk skotsk accent. Så griner han og siger: ” Jeg ved det ikke”, “Måske gør jeg.” Eller måske ikke. Pointen er at Anderson’s branche har et enormt image problem, som udgør en dødbringende trussel for hans pengemaskine. Han er derfor begyndt på en af de sværeste opgaver han kunne påtage sig: Han vil rydde op inden for online casino spil branchen.

I øjeblikket lobbyer han for reguleringer af branchen – i modsætning til mange af hans kolleger i branchen – han håber på at en “gør det lovligt, reguler det” kampagne vil afholde myndighederne fra at gøre det ulovligt. Men mere fundamentalt forsøger han at vise at online casino spil branchen ikke kun er befolket af svindlere og småkriminelle. “Vi skal være renere end ren og fuldstændig gennemsigtige” siger han.

At trække denne hasard industri ind i dagens lys vil ikke blive let. Men der er meget på spil. En fuldt legal online casino hasard branche vil ikke være en industri med en omsætning på $4 mia. om året: En sådan branche vil let kunne tage markedsdele fra de steder hvor det i øjeblikket er lovligt at spille i USA – Las Vegas osv. Og det er en industri med en omsætning på over 150 milliarder dollar om året.

Anderson har allerede sin vision klar: I hans drømme verden med højt regulerede og pletfri online casinoer er online casino spil branchen og ikke mindst Casino On Net ikke et firma med en omsætning på 200 millioner om året – det er en milliard forretning – mindst!! “Mulighederne er kæmpestore” siger han “Det er ekspotentielt.”

Startede på en tandlægekonference

Casino On Net blev undfanget i 1996 under, af alle ting, en tandlægekonference. Det var ganske vist i Monte Carlo, og der iblandt baccarat bordene og roulette hjulene, konkluderede den israelske tandlæge Aaron Shaked, at et web casino ville være mere profitabelt end at trække tænder ud. Han fremlagde ideen for sin bror som kendte et par computeringeniører.

De fire grundlæggere genbelånte deres huse for at finansiere firmaet og købe en casino $100.000 licens fra øen Antigua. Hundredvis af websites tilbød stort set de samme casino spil på det tidspunkt og de så stort set ens ud, med det der hurtigt fik Casino On Net til at skille sig ud fra mængden – udover at de hældte det meste af deres overskud ind i udviklingen af et højt sofistikeret web markedsførings system.

Det er et real-time sporings system, udviklet af studenter fra det anerkendte Israelske Teknologiske institut. Dette sporings system sætter Casino On net i stand til at overvåge resultaterne af de banner reklamer og pop op reklamer som de har kørende på 1000 vis af hjemmesider – samtidig. Dermed kan de skrue op for mængden af den reklame der virker og hurtigt skille sig af med den der ikke virker.

På samme tidspunkt brugte Casino On nets konkurrenter millioner på at reklamere offline og på smarte hjemmesider, Casino-on-Net har forfinet jagten på den store gruppe af forbrugere der godt kan lide at spille online med jævne mellemrum.

Væddemålene rullede ind. Til dato har over 7 millioner mennesker downloaded Casino On Net’s casino software. For øjeblikket har Casino On Net 300.000 aktive spillere som kunder.

Professionel ledelse

I starten af 2000 indså grundlæggerne at de havde brug for en mere professionel ledelse og de henvendte sig derfor til Anderson. Hans første job i en alder af 12 år, var at levere varme boller til fabriksarbejdere i hans lokalområde, han har aldrig gået på universitetet. I slutningen af 1960erne spillede han guitar og sang i et rock band og bandet opnåde mindeværdige øjeblikke. De spillede til den samme koncert som senere medlemmer af Led Zeppelin – og Anderson’s band var hovedkoncerten.

Hans rigtige styrker ligger dog i at han er god til tal og det gav ham et job som bogholder hos Ladbrokes – spilgiganten der har gjort bookmaking i England til en respektabel forretning, med spil butikker spredt ud over hele Storbritannien.

Han steg hurtigt i graderne og blev flyttet over i Ladbrokes hotel division efter at Ladbrokes købte Hilton Gruppen og han endte med at stå for driften af Ladbrokes Ejendomsdivision. Han forlod Ladbrokes i 1996 og stod senere for opkøbet af Burford Gruppen – som ejer London’s landmark Trocadero retail complex. Gennem forretnings forbindelser i Israel kom han i kontakt med Casino On Net’s ultra private grundlæggere.

“Jeg har foretaget min due diligence,” Siger Anderson. “De er helt 100% i orden”.

Det er muligt at de er i orden, men mange af de personer der startede denne online casino branche var ikke helt så ‘rene’ som grundlæggerne af Casino On Net.

Specielt nede på øen Antigua, hvor Casino On Net havde deres licens var der andre der havde gang i deres egne online casinoer. Antigua er en lille caribisk Paradis ø med meget lempelige skatteregler og en forsigtig lovgivning omkring online casino spil. Antigua havde udviklet sig til det globale hovedkontor for online casino hasard spil – det virtuelle verdens svar på Las Vegas.

Antigua havde også tiltrukket nogle personligheder som anti casino spil myndighederne havde svært ved at overse. Der var for eksempel Jack Stroll. Et markedsførings geni fra Montreal, Stroll grundlagde i 1997 ‘Golden Palace’, som anses for at være det 2. største Internet casino der findes. I midten af 1990’erne havde Stroll (Jack Strulovitch) åbnet en konkurrence side der lovede fantastiske præmier – som senere viste sig at være noget værdiløst skrammel ifølge myndighederne i Canada. Han erkendte sig skyldig i “vildledende markedsføring” i 1999 og fik en på det tidspunkt rekordstor bøde på $300.000.

En anden pioner på Antigua, William “Billy” Scott fra Tolede, Ohio, åbnede i sin tid InterCasino (Redaktionen: Han har i dag intet med Intercasino at gøre, Intercasino er ejet af et stort børsnoteret firma og er fuldt fortjent nu for 2. år i træk kæret til verdens bedste online casino).

Han var en bookmaker der blev fængslet i 1984 for pengeafpresning. Scott blev igen i 1998 sigtet af den amerikanske anklagemyndighed, denne gang for at tage imod ulovlige sports væddemål online – siden da har han været på flugten.

En anden ‘personlighed’ indenfor online casino verdenen var Steve Adkins, som på et tidspunkt var formand for Online Players Association (OPA). Det viste sig senere at hans rigtige navn er Sam Alvin Ashley Jr. Hans kriminelle løbebane inkludere at videregive falske penge og at have lavet falske checks. Han blev pågrebet i 2001 af myndighederne i Ohio og sidder for øjeblikket fængslet og afventer sin straf for skatte unddragelse og svindel med midler fra en fond som han på et tidspunkt stod for – en fond som skulle have støttet gadebørn.

Stroll udtaler at han erkendte sig skyldig i telemarketing sagen for at undgå en lang retssag og de omkostninger dette ville medføre – han nægter at have gjort noget forkert og uetisk.

Golden Palace Casino har siden hen fået licens til at drive online casino fra Indianer stammen Mohawk i territoriet Kahnawake i Canada. En talsperson for Scott siger at han har solgt InterCasino; de nye ejere Crytpologic havde ingen kommentarer. Den tidligere OPA formand Ashley kunne jeg heller ikke få nogen kommentarer fra.

$50 kavalergang bonus

Der åbner stadig nye online casinoer på Antigua – 888Casino er et andet Antigua casino. De bruger webcams til at vise bikini klædte dealere. Dealerne får en $50 “kavalergang bonus” om måneden og flirter med spillerne over chatten.

De frække folk på Antigua satte gang i de amerikanske myndigheders slag mod online hasard spil – myndighederne fokuserede først på online sports spil. At acceptere sports væddemål elektronisk er nu udtrykkeligt ulovligt ved lov.

Lovligheden af online casinoer er derimod et mere mudret område. Det amerikanske justistministerium hævder at det er ulovligt, men en føderal domstol har afsagt kendelse om at dette ikke er tilfældet.

Det uafklarede område gør at hverken Andersons Casino On Net eller andre online casinoer til dato, endnu ikke er blevet sigtet for noget som helst ulovligt. Dette har også fået flere amerikanske politikere til at foreslå at ulovliggøre enhver form for online hasard spil. Mange amerikanske banker har allerede bøjet sig for dette pres – hvilket gør et svært for mange amerikaner at bruge deres kreditkort på online casinoer og til hasard spil online i det hele taget.

 

 

 Lægge myndighederne på afstand

Anderson vidste allerede da han kom til Casino On Net at han ikke kunne holde myndighederne på afstand, hvis han ikke kunne lægge afstand til nogen af de mere uheldige elementer i branchen.

“De dage hvor man kunne tage sin bærbare PC med til Antigua og åbne et online casino er forbi,” siger han. Dette kan hjælpe med til at forklare hvorfor han for nyligt er begyndt at ryge mere end han plejer i hans midlertidige kontor på Gibraltar.

I løbet af sommeren vil Casino-on-Net have flyttet deres nerve center til den britiske koloni Gibraltar. Gibraltar er også et skatte paradis, men det er langt mere respektabelt end de fleste andre skattely. Samtidig giver det Anderson flere praktiske forretningsfordele, blandt andet moderne kommunikations systemer.

Gibraltar har således blandt andet givet online licens til Ladbrokes. “Gibraltar er ren som en fløjte” Siger Anderson. Anderson er ved at bygge et 20.000 kvadratmeters hovedkontor på Gibraltar med udsigt over middelhavet. Der kommer til at være 350 ansatte, deriblandt personale til at tage sig af kundeservice 24 timer i døgnet, og personale til at tage sig af vedligeholdelsen af de mere end 200 computer servere. Intet andet online casino har en sådan teknologisk muskel siger folk i online casino branchen.

Selvom faciliteterne kun er halv færdig for øjeblikket har Anderson allerede en fuld formet vision klar til hvordan tingende skal foregå indenfor firmaet. Han synes at online spil om penge er det tætteste man kommer på idealet indenfor virtuelle firmaer. Skalaen er enorm – de faste omkostninger er stort set uændrede uanset om man har 300.000 kunder eller om man har 300 millioner kunder. Det eneste det kræver er at finindstillet et par software koder.

Endelig har Anderson har den endelige fordel som han deler med andre casinoer: Huset vinder altid til sidst.

Dog er Anderson’s styrke – ifølge folk der kender ham er en mester i det vigtigste redskab indenfor hasard spil: At få hver enkelt spiller til at føle sig som et værdsat medlem af en eksklusiv klub.

I Las Vegas kaldes dette for “stroking” af kunderne og det sker med en strøm af gratis ting, fra poker chips til cocktail drinks.

Anderson kan ikke sende drinks ud over nettet, men med hans baggrund indenfor spil industrien har han en naturlig forståelse for h han kan få spillere til at besøge sit online casino – også selvom de har tabt penge. Han har fundet ud af hvordan han kan bruge Internettet til at skabe et bånd mellem spillerne som et almindeligt casino kun kan drømme om at skabe.

Først skal han naturligvis finde nye spillere til sit casino og derfor bruger Casino On Net også $40 millioner årligt på reklame på nettet – hvilket er mere end noget andet firma, dog med undtagelse af firmaer som Hewlett-Packard, SBC Communications og Microsoft – ifølge Nielsen/NetRatings. Det er også derfor Casino OnNet’s nøgle software er den som kontrollere om reklamer på nettet virker eller ikke virker. Casino On Net kan lynhurtigt måle om reklame på en hjemmeside virker eller ej og det er en vigtig konkurrencefordele.

 

Holde på sine kunder

Selvom Casino On Net er dygtige til at reklamere vurdere analytikere at den gennemsnitlige udgift ved at tiltrække en enkelt ny spiler er $350. Derfor er det vigtigt at beholde de spillere man en gang har fået indenfor den virtuelle dør. Det er her Anderson’s kunderepræsentanter gør en forskel, ved at kommunikere med kunder over e-mail og sågar af og til over telefonen – igen “stroking”.

Casino On Net kundeservice personale går igennem en 6 ugers oplæringsperiode, hvor de ganske enkelt kommer på skolebænken.

For nyligt var der oplæringsdag for nye medarbejdere fra Brasilien, Japan og fra Holland. De nye medarbejdere lyttede interesseret mens instruktøren – som er tidligere sovjetisk fly leder i den russiske hær og ekspert indenfor spil-psykologi, forklarer hvad en gennemsnits casino spiller bruger (dvs. taber) på en time – $10 i timen. Derimod taber en uerfaren spiller ofte $100 i løbet af få minutter og konkludere dermed instinktivt at casinoet snyder med softwaren.

Det er et problem for Casino On Net eftersom dårlige nyheder spredes hurtigt på Internettet. Løsningen er ifølge den sovjetiske instruktør, at give sure spillere en enkelt $100 bonus og fortælle ham at han skal spille med $1 til $3 pr. hånd. En sådan spiller vil så kunne spile i mange timer og have det sjovt med det. “Forlæng deres fornøjelse og skab et bånd” siger instruktøren.

For at finde ud af hvordan Casino On Net kan servicere deres kunder bedre har casinoet en database over alle deres 7 millioner casino spillere. Hvis en spiller besøger Casino On Net på sin fødselsdag er det meget sandsynligt at Casino On Net udsender en e-mail med en “Happy Birthday” hilsen, eller tildeler ham en bonus gave som kan bruges til at spille på casinoet med. En spiller som taber får derimod emails med tips om hvordan han kan forøge sine chancer for at vinde og hvordan man bedst spiller et casino spil. Den teknologi som Anderson råder over giver Anderson mulighed for at foretage undersøgelser blandt casino spillerne og dermed få en bedre forståelse for hvordan de bør behandles. “Man kan ikke træffe beslutninger ud fra en fornemmelse i maven” siger Anderson.

Højt service niveau

Det niveau som af personlig kundeservice som Casino On Net’s teknologi gør muligt, går langt ud over hvad et almindeligt casino kan. For nyligt måtte Casino On Net’s kundeservice instruktør kommunikere med en online casino spiller som havde tabt over $20.000 og nu klagede over at Casino On Net’s spil ikke var fair.

Det svar som spilleren fik over e-mail indeholdt blandt andet følgende: “Det er muligt at du er uenig med mig, men du har ikke ret.” Derefter gav instruktøren et detaljeret overblik over hvorledes spilleren havde spillet på Casino On Net og bemærkede her at casino spilleren havde brugt (tabt) i gennemsnit $10 i timen hos Casino On Net – hvilket instruktøren bemærkede, at han syntes var en rimelig pris for en times underholdning. HVIS man vel at mærke betragtede casino spil som underholdning, hvilket det er.

Instruktøren gjorde opmærksom på, at $10 i timen ifølge ham var en ikke urimelig pris for underholdning og sluttede af med at “Hvis man betragter casino spil som en vej til en indtægt – hvilket det kan være men oftest ikke er – ja så er det ikke spor sjovt overhovedet”.

“Det er forud bestemt at folk vil tabe” siger instruktøren. “Problemet er at overbevise dem om at de tabte på fair vis.” I denne casino spillers tilfælde må det have virket – for han spiller stadig hos Casino On Net.


En at Internettets største styrker er at kunne finde spillere og få spillere til at komme tilbage – og netop derfor ønsker modstander af online casino spil at få gjort det ulovligt.

“Online casino spil er en fare for familier og samfundet” udtaler Leach. “Vi bør sætte en stopper for det.”

For at afværge denne trussel, bruger Casino On net ifølge Anderson $500.000 om året på lobby arbejde. Han har ansat en af Washingtons førende advokater, advokatfirmaet Akin Gump Strauss Hauer & Feld – de skal overtale kongressen og andre myndigheder om at online casino bør være lovligt. I spidsen for denne kampagne står Dan Spiegel. Han slår på de fordele der vil være ved at gøre online casino spil lovligt – udover at det ville give forbrugere en større sikkerhed ville det også indbringe skat. Dog er det stadig “op af bakken” for Spiegel. Han udtaler “dette er en af de sværeste opgaver vi har stået overfor som advokatfirma”.

Samtidig forsøger Anderson selv gennem hans egne kontakter at få sin pointe til at blive hørt. Da republikaneren Michael Oxley, R-Ohio, beskyldte online casinoer for at hvidvaske penge, svarede Anderson igen med at ansætte en tidligere FBI computer agent til at forebygge noget sådan og optræne personalet hos Casino On Net til at opdage forsøg på sådan noget. (Intet online casino er blevet tiltalt for hvidvaskning af penge, men FBI siger at de undersøger branchen).

Anderson har desuden inviteret kritikere og repræsentanter fra den amerikanske regering til Gibraltar og tilbudt dem mulighed for at undersøge alt fra deres regnskaber udført af revisionsfirmaet Ernst & Young, til deres udbetalings procenter som bliver kontrolleret af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers.

Derudover har Anderson meldt sig ind i en branche organisation ved navn eCommerce Online Gaming Regulation Assurance – modeleret ud fra forbilledet “National Association of Securities Dealers”, aktiemarkedets watchdog – denne nye forening giver kun sin godkendelse til online casinoer som opfylder en lang liste af krav. Casino On Net er indtil videre det eneste online casino der er med i organisationen.

En ensom kamp

Det bliver en ensom kamp med ikke alt for lyse udsigter – bortset fra at Anderson allerede har vundet gehør hos en gruppe. Storbritannien forventes at tilbyde licens til online casinoer indenfor et års tid eller to, hvilket vil skabe et miljø for ordentlige og ærligt drevne online casinoer. Dette har Anderson stille udført lobby arbejde for i årevis i Parlamentet og han har da også rådgivet Parlamentet i denne sag.



“Man må lære fra ens modstanderes bekymringer og vise dem at de tager fejl” siger Anderson. ” Man må gradvis opbygge tillid”.

Briterne hidser sig generelt langt mindre op end det er tilfældet for amerikanerne. Anderson er dog også overbevist om at han gradvist kan overbevise selv magtfulde amerikanske politiske modstandere om at spil om penge ikke er en synd.

Han er dog godt klar over at hasard spil ikke er for alle. Selv spiller han aldrig. Men at forbyde det er moralsk set langt mere bekymrende.

“Det er et spørgsmål om retten til at vælge selv – det er ligesom at drikke og ryge”.

Et samfund hvor forbrugerne ikke har andet valg end at synge med på firmaets sang – det er kommunisme.” siger han.

Selv om Anderson måske ikke vinder sin sag er der sikkert andre ‘spillere’ på banen som vil overtage hans plads ved det grønne bord. “Man kan ikke forbyde et helt marked” siger han. “Det er dømt til at slå fejl”. Det er i hvert fald en ting der virker som et sikkert væddemål.

Nyeste Casinoer 2017