Pip Casino Anmeldelse 2018

Fordele
  • 100% Dansk
  • Enestående spil
  • Hygge så det batter
Ulemper
  • Meget lille spil udvalg
Konklusion

Man må sige, at Rasmus, Ricki, Colman, Andreas, Kristoffer, Jakob og Peter er beviset for det gamle ordsprog som siger ”Hellere lille og charmerende end stor og irriterende...”. Med pip Casino har de skabt noget helt unikt, som ikke findes nogen andre steder. Det er muligt at spiludvalget er lille, men hjertet er stort, og der venter helt sikkert endnu flere sjove, spændende og udfordrende danske spil ude i fremtiden. Her på redaktionen hos Casinoportalen glæder vi os meget til at se flere lækkerier fra gutterne bag pip.dk!

hurtigt overblik

  • Bonus

    100% op til 5000kr

  • Software

  • Betalingsmuligheder

Pip.dk Vurdering

Introduktion

Vi har nok uden tvivl alle sammen hørt om hønen, der lagde guldæg, men om den gyldne kylling? Sådan en er der ikke desto mindre dukket op på det danske casino marked. Pip Casino er et hyggeligt lille 100% dansk ejet casino, der sågar selv står for produktionen af alle spillene. Casinoet åbnede dørene for publikum den 16. juni 2016, og det er dermed et af de nye danske casinoer online.

Bag Pip.dk står otte friske gutter fra firmaet OmniGame Aps, der ligger på Frederiksberg og ledes af den kække spillefugl Rasmus. Alle på holdet er vilde med at spille online og Pip Casino er deres forsøg på at bevise, at man:

”…uden en gigantisk pengepung, men med ægte og ærlige hensigter, de rigtige ideer og med en enorm arbejdsindsats og gå-på-mod, kan skabe et underholdende online casino”.

Det må man så sandelig også sige de har gjort! Man får hurtigt fornemmelsen af at pip Casino ikke er et af de store internationale casinoer. Her flyder det nemlig ikke med NetEnt spilleautomater og underlige japanske prinsesser fra Play n Go. Det her er gedigent dansk håndværk, et hyggeligt online casino med få velskabte spilleautomater, der alle henter deres temaer fra Danmark og danske historier. Pip Casino har selvfølgelig en gyldig tilladelse udstedet af Spillemyndigheden i Danmark. Det er din garanti for sikkert og retfærdigt spil, så du helt trygt kan muntre dig på spillene.

Pip Casino velkomstbonus 2018

Bare fordi man er lille, så behøver man jo ikke at være nærig. Det er Pip Casino så sandelig da heller ikke. De har nemlig en velkomstpakke, der kan leve op til selv de største casinoers. Når du som helt ny spiller banker på døren hos PIP.DK, så er der følgende i godteposen:

100% i indbetalingsbonus op til 1.000 kr. + 50 gratis spins til spilleautomaten Slikkepinden

Så er der da vist åbent hos slikmutter! For når du har oprettet dig en konto, så skal du bare sætte mindst 100 kr. ind på kontoen og så vanker der 100% i indbetalingsbonus. Det vil altså sige, at vælger du at udnytte velkomstpakken fuldt ud, indsætte 1.000 kr. på din konto og benytter bonuskoden PIPTV100, så giver Pip.dk dig lige 1.000 kr. mere oven i hanekammen. Dermed kan du begynde at udforske de fantastiske spilleautomater med 2.000 kr. på lommen. Så skal du også lige lægge de 50 gratis spins til Slikkepinden oven i og så er der vist lagt op til en rigtig sød og dejlig aften foran skærmen.

Det er værd at bemærke, at Pip Casino har et moderat gennemspilskrav på bare 25 gange. Det gælder både indbetalingsbonussen og for gevinster vundet ved hjælp af free spins.

Bonuskoder hos Pip.dk

Indtil videre er der kun en bonuskode i brug hos Pip Casino, men det er til gengæld også en yderst vigtig bonuskode. For at få den lækre velkomstpakke på 100% i bonus op til 1.000 kr. + 50 gratis spins skal du nemlig huske at benytte dig af bonuskoden PIPTV100. Den skal indføres i det dertil beregnede felt når du opretter dig en konto. Hvis du ikke skriver bonuskoden helt rigtigt, så risikerer du at gå helt glip af de 50 gratis spins til Slikkepinden, så tjek lige den kode efter en ekstra gang. Er der problemer med bonuskoden, så kontakt support med det samme. De er rigtigt søde og gode til at hjælpe.

 

Kampagner & konkurrencer

Nu er Pip Casino som sagt ikke verdens største online kasino og med en tilbagebetalingsprocent på over 96%, så er der ikke lige overskud nok endnu til store pompøse konkurrencer. Dermed ikke sagt at det ikke kommer, for pip.dk er et dansk online casino i konstant udvikling. Er man konkurrencelysten, så kan man bare spille på spilleautomaterne og se på scoretavlen ved siden af, hvem der vinder mest.

Pip Casino er endnu så nyt et casino, at de ikke rigtigt har nået at skabe store casino kampagner. Når man tænker på at gutterne bag kasinoet selv laver alt, som i ALT vedrørende udvikling, programmering, reklame, design, så kan man måske godt forstå, at der endnu ikke er blevet tid til svulstige kampagner, men det kommer nok hen ad vejen.

Pip.dk på mobilen

I og med at Pip Casino er skabt fra bunden af professionelle folk, så har de selvfølgelig også sørget for, at du kan spille på pip.dk lige meget hvor du er. Hele casinoet og alle spillene tilpasser sig din skærm lige meget om du sidder med din tablet eller din mobiltelefon. Ligeledes virker softwaren både på iOS og på android og du går dermed aldrig glip af muligheden for at spille og måske endda vinde en jackpot. Lige meget om du så sidder i bussen på vej til arbejde eller gemmer dig i garderoben til moster Jytte og onkel Hennings guldbryllup.

Du behøver ikke engang lede efter en app i iStore eller på Google Play. Pip Casino virker upåklageligt i både Safari, Chrome, Firefox og alle de andre populære browsere. Kort sagt – du kan få pip overalt!

Når du opretter din konto, skal du anvende NemId. Det sikrer, at casinoet ved hvem du er og at dine gevinster ender i dine lommer. Når du først har logget dig på med NemId, så kan du spille med din adgangskode på mobilen. Det er altså lige så let som at klø sig selv i nakken.

Spilleudvalget hos Pip Casino

Som vi allerede har nævnt, så er der ikke tale om et helt almindeligt online casino. Her er nemlig hverken blackjack, online roulette, baccarat eller andre lignende klassiske casino spil. Her er heller ikke spillemaskiner som  Gonzo’s Quest fra NetEnt eller Iron Man fra PlayTech. Her er der til gengæld nogle fremragende danskfremstillede spilleautomater med sjove titler som Pip på Sengekanten, Danmark Rundt og Slikkepinden. Vi ved, at der er flere spil på vej og at Pip Casino snart barsler med online banko og skrabelodder. Vi giver dig her et lille indblik i, hvad du kan finde på de forskellige spillemaskiner.

Spilleautomaten Danmark Rundt

Danmark Rundt var den allerførste spillemaskine, de lavede hos Pip Casino. Den er er som en dansk sommerdag, når den er allerbedst: Sjov, spændende, fuld af fuglesang og føles som en lang bonusoplevelse! Spillet fungerer lidt ligesom kryds og bolle, hvor det gælder om at skabe de korrekte symboler på kryds og tværs af de 3X3 felter.

Danmark Rundt spillemaskinen er desuden udstyret med hele fire forskellige ekstra funktioner, nemlig Game Flash, Kontanten, Find Holger og Drømmeferien. Især mini-spillet ”Find Holger” er underholdende. Her skal du nemlig åbne døre og vinduer på Kronborg Slot og finde matchende symboler, der kan give en gevaldig gevinst og endda udløse en jackpot.

Danmark Rundt spillemaskinen har nemlig også 2 voksende jackpotter, der udløses via Find Holger, Drømmerejsen eller Flash Game’et. Her får du et gratis spin, der kan give dig op til 150X din grundindsats i gevinst. Udløser du Super Jackpotten, så er der mindst 100.000 kr. i puljen!

 

Pip På Sengekanten

Det her er utvivlsomt Danmarks frækkeste spillemaskine. Den danske tegner Anni Lippert, der er kendt for sine pikante figurer, har tegnet den smukke blondine, der er hovedpersonen på spillemaskinen. Pip på Sengekanten er holdt i en sød, fræk 70’er stil med masser af referencer til danske erotiske lystspil fra perioden.

Får du tre blondiner på række, kan du udløse bonusfunktionen I Lykkens Tegn, og så skal du til at spille brætspil i dynerne. Hver gang du kaster terningerne er der mere i gevinst! Derudover er der ekstrafunktionerne Sættekassen, The Game Flash og Drømme Chancen. Selvfølgelig har du også her mulighed for at vinde den helt store jackpot, der begynder ved 100.000 kr.!

Spillemaskinen Slikkepinden

I velkomstpakken fra Pip Casino få du 50 gratis spins til Slikkepinden og jeg skal love for, at det er søde sager! Her får du 8 gevinstlinjer på de 3X3 symbolfelter fyldte med lakrids, flødeboller, vingummi og godteposer. Er du så heldig at indsamle 12 chokoladepastiller, så får du lov til at tage en snurretur på Lykkehjulet hvor der venter et hav af lækre gevinster!

På slikkepinden er der desuden en multiplikator, der kan sikre dig op til 20.000 dejlige danske kroner i et enkelt spin. Selvfølgelig får du også her adgang til Pip Casinos store Super Jackpot på 100.000 kroner!

Support & kundeservice

Det her er et 100% dansk Casino, så der er ingen chancer for at du får pip over kundeservicen her. De taler et sprog du kan forstå og du får fat på dem over telefonen, hvis der skulle gå hen at gå kuk i den.

Du kan få fat i gutterne fra Pip.dk på følgende måde

Telefon: 30 219 210

E-mail: support@pip.dk

Chat: kommer snart via hjemmesiden

Pip Casino FAQ

På hjemmesiden kan du finde en fin liste over de oftest stillede spørgsmål. For at lette livet lidt for vores trofaste læsere, har vi her sat en lille liste sammen over de mest almindelige spørgsmål:

Hvordan lukker jeg min konto?

Du behøver ikke engang skrive en e-mail! Du kan slette din konto ved at klikke på ”Min Konto” og derefter på ”Slet Konto”, så er det overstået!

Hvordan sætter jeg penge ind hos Pip Casino?

Du kan sætte penge ind på din kasinokonto med dit dankort, visa eller andre gyldige danske kort. Du kan også lave en overførsel fra din NemKonto. Der er endnu ikke mulighed for at benytte sig af de elektroniske tegnebøger som Skrill og neteller, men det gør vel ikke så meget, når bare man har sin NemKonto.

Hvordan er sikkerheden hos Pip Casino?

Du skal bruge NemId til at oprette en konto. Det sikrer dig nemlig bedre end noget andet system når du skal ind- og udbetale penge.

Hvordan får jeg mine gevinster udbetalt?

Alle dine gevinster udbetales via din NemKonto, altså den konto, der er forbundet med dit NemId. Det tager alt mellem 2 og 4 dage før pengene er til rådighed på din konto, men ellers er der ingen slinger i valsen.

Hvad er udbetalingsprocenten?

Udbetalingsprocenten ligger helt oppe over 96,5%. Det vil altså sige, at for hver gang nogen spiller for 100 kr. på casinoet, så udbetaler pip.dk altså 96,50 kr. til spillerne.