Reklameinformation
Dette indlæg indeholder referencer til produkter og tjenester fra en eller flere af vores annoncører eller samarbejdspartnere. Hvis du klikker på links til disse produkter eller tjenester, modtager vi muligvis økonomisk kompensation for det.

Spil sikkert – ansvarlig gambling online

Når du spiller onlinecasino og gambler på nettet, skal det først og fremmest være sjovt. Samtidigt skal det være både sikkert og ansvarligt for dig at spille. Derfor gør vi vores bedste for at sikre din sikkerhed, når du spiller online, og hjælpe dig og andre spillere til at spille ansvarligt.

Hvis du har brug for hjælp med hensyn til gambling, kan du kontakte Spillemyndigheden her.

Hvorfor er ansvarlig gambling vigtig?

Der er mange gode grunde til, at ansvarlig gambling er vigtigt. Hos Casinoportalen.dk tror vi på, at jo bedre vi er til at fremme ansvarlighed og sikkerhed inden for gambling og onlinecasinospil, desto bedre kan vi mindske de risici, der kan medfølge, og derved forebygge spilleafhængighed. Derfor vægter sikkerheden højt, når vi vurderer forskellige onlinecasinoer. Desuden understreger vi følgende punkter, når vi skriver anbefalinger eller anmeldelse af onlinecasinoer:

  • Vores førsteprioritet er at gøre spillere opmærksomme på de risici, der kan være ved at spille og gamble online. Her er en risiko blandt andet afhængighed og andre former for spilleproblemer, hvor en spiller ikke kan få hverdagen til at hænge sammen på grund af spillevaner.
  • Vi gør samtidigt også spillere opmærksomme på værktøjer og andre hjælpemidler på diverse onlinecasinoer, der skal sikre ansvarlig og sikker gambling for spillere. Dette kan for eksempel være en begrænsning på pengeoverførelser, time-outs, selveksklusion med mere, som der ses ved mange online spilleportaler.
  • Vi sørger også for, at vores side opfordrer dig til at bevare din egen kontrol, når du spiller. Det vil sige, at vi på alle måde opfordrer dig til at begrænse dig selv og dine spilletider, du altid gambler med moderation. Samtidigt opfordrer vi også til, at du tager pauser undervejs, når du spiller, og at du ikke ser gambling og onlinecasinospil som en måde at tjene ekstra penge.
  • Vi gør spillere opmærksomme på, at der altid er hjælp at hente, hvis de oplever en begyndende afhængighed eller på anden måde føler sig distraheret af onlinespil og gambling. Her linker vi altid til organisationer, for eksempel Spillemyndigheden eller Center for Ludomani, hvor der er gratis og professionel hjælp at hente.
  • Vi understreger også, at spillere skal være over 18 år, så der ikke er nogen mindreårige, der har adgang til onlinegambling hos de casinoer, casinoportalen.dk anmelder. Det tager vi meget seriøst, så vi kan forhindre, at eventuelle følgevirkninger af gambling og onlinecasinospil, opstår hos børn og unge.

Hjælpemidler og værktøjer, der sikrer sikker og ansvarlig gambling

I Danmark har vi en spillelov, der er med til at regulere alle onlinecasinospil, gambling og andre former for spil, hvor penge er involveret. Formålet med denne lovgivning er at holde spil og gambling på et moderat niveau og samtidigt beskytte mod og forebygge spilafhængighed.

Det betyder blandt andet, at det er en regel, at der skal være et loft over, hvor meget den enkelte spiller kan satse på spil. Derudover skal spilleren også have mulighed for at udelukke sig selv fra spil i længere perioder, enten i 24 timer, 30 dage eller længere tid. Til sidst skal spilleren have mulighed for at udelukke sig selv helt fra onlinespil gennem Spillemyndigheden.

Det kan en spiller gøre gennem ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede).

Det vil sige, at alle online casinospil og gambling steder skal gøre det muligt for alle spillere, at de selv kan begrænse deres pengesatser, og at de kan begrænse deres spilletider, og gennem ROFUS helt begrænse deres egen adgang til online kasinoer.

Derudover har alle danske online kasinoer pligt til at oplyse spillerne om hjælp til spilleafhængighed.

Hvordan du spiller sikkert og ansvarligt

Når du selv skal spille onlinecasinospil eller gamble på nettet, er det en god ide at vide, hvilke værktøjer der kan hjælpe dig. På vores site, casinoportalen.dk, understreger vi altid i vores anmeldelser, at den enkelte spiller altid har mulighed for at bruge en række værktøjer, der hjælper dig til at stoppe op, tage pauser og ikke bruge for mange penge, når du gambler. Derfor gør vi også spillere opmærksomme på at:

  • Alle onlinecasinoportaler har en aldersgrænse på 18 år. Det vil sige, at er du under 18 år, kan du ikke spille onlinecasinospil eller gamble hos de casinoer, du finder på vores side. Alle casinoportaler sørger for at tjekke alle deres spillere.
  • Alle onlinecasinoportaler skal sørge for, at der er økonomiske begrænsninger. Det vil sige, at der er et loft på, hvor mange penge du kan gamble. Det er med til at sikre, at spillerene bedre kan styre deres penge, da de ikke kan gamble alle væk.
  • Alle onlinecasinoportaler skal sørge for, at spilleren har mulighed for selveksklusion. Det vil sige, at du kan vælge, at din konto bliver lukket inden for en periode på mindst seks måneder. Denne funktion hjælper dig til at tage en pause, da du ikke kan genaktivere din konto før minimumsperioden er opløbet.
  • Hvis du er usikker på, hvordan du spiller sikkert og ansvarligt uden at blive afhængig, kan du finde mange gode råd hos organisationer, der sørger for ansvarlighed, når det kommer til gambling – blandt andet hos Spillemyndigheden eller Center for Ludomani.
  • Onlinecasinoer sørger også for din sikkerhed og ansvarlighed ved at foretage en risikovurdering af hvidvask eller finansiering til terrorisme. Formålet med dette er at begrænse risikoen for hvidvask samt finde ud af, hvilke tiltag der er vigtige for at få hvidvaskning stoppet, hvis hændelsen er sket.

Hvem skal du kontakte, hvis du har brug for hjælp?

Hvis du oplever, at gambling og onlinecasinospil optager så meget af din tid i hverdagen, at du har svært ved at koncentrere dig om andet, kan det være en god ide at søge hjælp. Hvis dine spillevaner for eksempel forhindrer sig i at følge med på arbejdet eller studiet, hvis du mister interessen for dine nærmeste, eller hvis du konstant spiller for at vinde tabte penge tilbage, kan det tyde på, at du har svært ved at sætte begrænsninger, når du spiller.

Der er hjælp at hente. Nedenunder er der listet forskellige nationale og internationale organisationer, der hjælper personer med spilleafhængighed.

  • Spillemyndigheden er en organisation, der rådgiver dig om ansvarligt spil og hjælper dig med at finde ud af, om dine spillevaner er problematiske. Hos Spillemyndigheden vejleder de dig også om forskellige behandlingsmuligheder. Alle samtaler er fortrolige, og alle rådgivere er uddannede og professionelle.
  • GamCare er en organisation i Storbritannien, der på samme måde som Spillemyndigheden hjælper spilleafhængige, men som også hjælper deres pårørende. Her er der 24-timers support samt fora, hvor man kan skrive med andre, som har de samme problemer som en selv.
  • BeGambleAware er også en organisation med base i Storbritannien, der er med til både at forebygge og behandle ludomani. Her kan du som pårørende også få gode råd til, hvordan du hjælper en nær person, som du mistænker for at være spilleafhængig.
  • ludomani.dk er der også hjælp at hente. Center for Ludomani tilbyder både behandling og forebyggelse af spilleafhængighed og tilbyder også undervisningsmateriale til skoler. Behandlingen er både professionel og gratis.